Hypnose mod snus: Du kan, hvis du vil

Mørket er begyndt at lægge sig udenfor. Du skal til at slappe helt af, så du trisser så småt ind i din seng og putter dig under dynen.

Vanen tro, gør du, som du plejer.

Du tager et stykke snus fra bøtten og placerer det under læben, præcis dér, hvor det føles rigtigt. 

Roen sænker sig, og du slapper helt af... 

Måske kan du genkende følelsen? 
Ifølge en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet bruger mere end hver tiende ung dansker mellem 15 og 29 år snus eller nikotinposer.

Alligevel svarer 80 procent, at de gerne vil stoppe.

Flere vil ud af fælden 

Men det er ikke nemt ‘bare’ at stoppe, selvom du har en god grund. For snus og nikotinposer er meget vanedannende, hvilket er med til at gøre, at viljestyrken ikke nødvendigvis er nok.

Selvom der efterhånden findes flere stoptilbud som rådgivningslinjer, apps, nikotinplaster og hypnose, så viser undersøgelsen, at meget få unge benytter sig af hjælp, når de forsøger at stoppe med nikotinposer.

Denne tendens kan hypnoseklinikkerne dog ikke genkende i samme grad. Ifølge data fra 25 adspurgte klinikker rundt i landet, oplever 23 af dem en stigning i antallet af unge, der efterspørger hypnose mod snus.

Kim Andersen, praktiserende hypnotisør og hypnoterapeut, fortæller: 

“Den store efterspørgsel på snushypnose har gjort, at vi nu tydeligt har skrevet på vores hjemmeside, at vi også tilbyder behandling mod snus, og ikke kun rygning.” 

Hypnose er altså ikke længere kun nichetilbud, men en behandlingsmetode, flere unge aktivt opsøger. 

Klinisk hypnose, ikke underholdning 

For mange vækker hypnose billeder af show og underholdning, som man har set på tv, hvor Jan Hellesøe får folk til at opføre sig bizart. Men klinisk hypnose har intet med scenehypnose at gøre. Det er en behandlingsform, der anvendes af blandt andet psykologer, psykiatere og terapeuter. 

I podcasten “Smid bøgerne væk og brænd dem” beretter 23-årige Sofie Kristiansen om, hvordan hun formåede at stoppe med snus efter at have været i klinisk hypnose.

Anderledes er det gået for 24-årige Freja Ravn Olesen, som oplevede en kortvarig effekt: 

“Jeg opfattede hypnose som en form for mental nulstilling, hvor man arbejder med det underbevidste. Effekten var kortvarig, og jeg begyndte igen efter kort tid.” 

Modtagelighed er afgørende 

Forskellen mellem de to skyldes ifølge professor i sundhedspsykologi og hypnose Bobby Zachariae ikke nødvendigvis metoden, men menneskers modtagelighed. Omkring 15 procent af befolkningen er meget hypnotiserbare, andre næsten ikke, mens 70-80 procent ligger midt imellem: 

“Folk, der er højt hypnotiserbare, er ofte gode til at visualisere og forestille sig situationer. De er ligeledes ofte mere åbne over for forslag og nye måder at forstå verden på,” siger han. 

Samtidig understreger han, at hypnose ikke virker mod ens vilje. Motivation er afgørende. 

Det genkender Freja selv: 

“I teorien ville jeg gerne stoppe for at ændre mine dårlige vaner, men i praksis havde jeg stadig lyst til snus i situationer, hvor jeg skulle slappe af eller være sammen med andre.” 

Hypnose som selvforbedring 

Netop ønsket om at ændre vaner og tage kontrol over eget liv passer ind i en bredere tendens blandt unge: fokus på selvforbedring og mental sundhed. 

Ifølge kultursociolog livsstilsekspert, Emilia Van Hauen, er det ikke unaturligt, at unge opsøger metoder som hypnose: 

“Unge har i dag et meget naturligt forhold til at arbejde med deres sind og følelser.” 

Hun peger på, at hypnose for mange fremstår som endnu et redskab i den mentale værktøjskasse.

Hypnose er hverken en mirakelkur eller en løsning, der virker for alle. Men for unge, der er motiverede for at stoppe med snus og åbne over for metoden, kan hypnose være et brugbart supplement til de mere traditionelle stoptilbud.