I Frederikshavn Kommune kører bussen i tomgang: Kollektiv trafik vægtes lavt op til KV25  

For borgerne i Frederikshavn Kommune, der er Danmarks nordligste, er bilen det klare førstevalg, når det kommer til transport. 

I kommunens landsbyer ses øde busskure og tomme busser og nu viser en ny Epinion-undersøgelse, lavet i samarbejde med Constructive Institute og Syddansk Universitet, at kun 13 procent af vælgerne i kommunen anser den kollektive trafik som værende ét af de tre vigtigste emner til kommunalvalget. 

Et tal, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet på 30 procent.

Begrænset udbud af kommunale busruter

Ifølge Otto Anker Nielsen, ekspert i transportvidenskab ved DTU, skyldes den lave interesse gunstige geografiske forhold og regionale transportmuligheder: 

”Der er beskeden trængsel på vejnettet og et højt bilejerskab. Desuden har kommunen en heldig geografi, hvor byerne er så relativt små, at mange kan cykle til daglige gøremål, og hvor de længere ture dækkes af togtrafik og regionale busruter.”

Kombinationen af lokale- og regionale forhold betyder, at man i Frederikshavn Kommune kan have lavere udgifter til transport og infrastruktur end i omkringliggende kommuner:

”Der er reelt ikke så mange områder at betjene med de kommunale busruter. Ser man i stedet på nabokommuner som Hjørring og Brønderslev, har de større landoplande – og dermed også et højere udgiftsniveau.”

Sammenhængskraft og landsbyudvikling

Trods den tilsyneladende lave interesse for transport og infrastruktur, er det et centralt emne i den lokalpolitiske valgkamp i Frederikshavn Kommune.

Her går tidligere byrådsmedlem, og nuværende borgmesterkandidat, for Socialdemokratiet Anders Brandt Sørensen til valg på et ønske om at styrke den kollektive transport mellem kommunens landsbyer:

”Min politiske målsætning er, at sammenhængskraften og landsbyerne skal styrkes. Jeg synes kollektiv trafik er et meget distanceret begreb. Vi skal naturligvis ikke have busser bare for at have busser, men der skal være mulighed for at komme rundt til hinanden.”

Brandt Sørensen forholder sig desuden til resultatet af Epinion-undersøgelsen og de 13 procent, der vægter transport og infrastruktur som det vigtigste op til valget. 

Han mener dog, at man skal se mere nuanceret herpå:

”Hvis man fører politik efter sådan nogle tal, så kunne man være ligeglad med transport og infrastruktur. Netop derfor prøver jeg at sætte det ind i en større dagsorden, og her handler det om landsbyudvikling og om, at mennesker skal kunne mødes.”

Hverdagsnære problemer prioriteres

Klaus Hjulmand, der er spidskandidat for Liberal Alliance i kommunen, forholder sig anderledes til de 13 procent:

”Jeg tror, tallet afspejler, at der er andre ting, der fylder rigtig meget for mange mennesker. Når man spørger folk, hvad der er vigtigst, vælger de det, de kan se fylder i deres hverdag.”

Han argumenterer for, at man i Frederikshavn Kommune er vant til at klare sig selv:

”De 13 procent afspejler, hvor vi er geografisk. Vi har aldrig været vant til at have et stort serviceudbud, når det kommer til den kollektive trafik, og derfor har det været en nødvendighed at have en bil.”

Ifølge Hjulmand afspejler resultatet af Epinion-undersøgelsen, at andre velfærdsemner vægtes højere blandt vælgere i en kommune, hvor man i forvejen er vant til at stå på egne ben, når det kommer til transporten mellem landsbyer.

Bus på bestilling

I Frederikshavn Kommune er tomme busser og lav interesse en realitet for dem, der dagligt beskæftiger sig med transporten mellem kommunens landsbyer:

”De burde spare mere på skoleruterne, her er jo næsten ingen børn med. Jeg kører ture, hvor der kun sidder tre-fire børn,” siger Jesper Glindvad Christiansen, der er buschauffør hos Nordjyllands Trafikselskab og på fire lokale ruter i Frederikshavn Kommune.

Jesper Christiansen mener, at man i stedet bør tænke i alternativer og supplementer til de, ifølge ham, ofte tomme busser på de kommunale ruter.

Netop alternativer til de tomme bybusser er noget, man arbejder på ved Frederikshavn Kommune.

Sofie Olsen, der er leder af kommunens kørselskontor, som står for økonomien og planlægningen af den kollektive transport, fortæller, at man vil påbegynde en forsøgsordning med ’behovsstyret kørsel’:

”Vi kommer til at forsøge os med bus på bestilling, hvor bussen kører, når der er brug for den.”

Bestillingsbusserne bliver en fleksibel form for kollektiv trafik, hvor ruten tilpasses efter behovet i lokalområderne. 

Her har borgerne mulighed for at bestille bussen senest én time før afgang, og blot én enkelt bestilling er nok til, at bussen kører. 

Prisen for de lokalbestilte afgange svarer til den almindelige takst i den kollektive trafik.

Forsøget med behovsstyret kørsel træder i kraft i januar og vil strække sig over en årrække.