I kommende aftale får de spanske fodboldlandsholdsspillere mulighed for at få betalt nedfrysning af deres æg
De kvindelige fodboldspillere på det spanske landshold får flere muligheder for at udskyde forældreskabet og i stedet sætte deres karriere som første prioritet. Dansk kvindefoldbold er på vej i lignende retning.
Det spanske fodboldforbund RFEF og en fertilitetsklinik er i gang med at indgå en aftale, hvor forbundet vil betale for, at de kvindelige landsholdsspillere i Spanien kan få deres æg frosset ned som fertilitetsbehandlingen. Det skriver den spanske avis El País og beskriver kvindelige fodboldspilleres mulighed for graviditet som et strukturelt problem. Det er nemlig i den periode, hvor de sportslige krav til de kvindelige fodboldspillere er størst, at fertiliteten er højest. Denne aftale kan afhjælpe tilfældene, hvor fodboldspillere udskyder moderskabet for at fokusere på karrieren, og når de så vælger det til, er det for sent. En lignende aftale mellem AGF Kvindefodbold og en fertilitetsklinik herhjemme indeholder ikke denne form for betaling til nedfrysning af AGF’s spillernes æg.
Social freezing i Danmark
Fertilitetsbehandlingen social freezing er ikke kun blevet en mulighed i Spanien. Behandlingen bliver mere og mere udbredt i det danske samfund. Kvinder nedfryser ikke længere deres æg udelukkende af medicinske årsager men i særdeles også af sociale årsager. Regeringen fjernede nemlig i 2023 femårsgrænsen for, hvor længe raske kvinder kan opbevare æg på frost. Dette giver de danske kvinder muligheden for at fortsætte deres professionelle karriere i længere tid uden at skulle tænke på deres biologiske ur.
Lignende samarbejde i dansk kvindefodbold
Den kommende aftale på det kvindelige fodboldlandshold i Spanien giver spillerne muligheden for at forlænge deres karriere. I Danmark blev et lignende samarbejde indgået mellem AGF Kvindefodbold og Maigaard Fertilitetsklinik i juli 2025. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Spillerforeningen eller DBU, om dette kunne blive en fremtidig mulighed på det danske landshold, men de havde ikke havde kendskab til aftalen på det spanske landshold.
AGF's aftale har fokus på de spillere, som ønsker at blive mor og fortsætte karrieren, hvilket er blevet et større fokus i dansk kvindefodbold. ”Det skal ikke være fodbolden, som skal forhindre nogen i at sætte børn i verden, og fodbolden skal være et miljø, hvor alle kan være frie til at tage vigtige personlige beslutninger” fortæller Daniel Lauridsen fra AGF Kvindefodbold i en artikel på AGF’s hjemmeside.
Samarbejde skal sikre bedre forhold
AGF kvindefoldbold og deres nye partner Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder pakken ”More than a player” til spillerne, som blandt andet indeholder et tilbud om en fertilitetsscreening med hormonprøver og ægreservetests til spillere, der ønsker fleksibilitet i deres familieplanlægning samt et uddannelsesforløb om fertilitetsvinduer og kvindekroppens cyklus i elitesport.
Samarbejdet åbner for nye muligheder for fodboldspillerne i AGF, der hjælper til at give nye sportslige rammer for de kvindelige fodboldspillere i forbindelse med graviditet. More than a player- pakken indeholder som sagt ikke betaling til nedfrysning af AGF’s spillernes æg, men måske dette samarbejde vil kridte vejen for, at det fremadrettet kan blive en realitet i kvindefodbold herhjemme.