Ikke tilfredsstillende: Kvinder ser mangel i nyhedsdækningen

En forskel på hele 9 procentpoint deler vandene mellem mænd og kvinder, der har den oplevelse at de danske public service medier som DR og TV-2 tilføjer noget positivt til deres hverdag.

Offentliggjort

I den nye rapport Danskernes brug af nyhedsmedier 2026 bliver det tydeligt, at kvinder i mindre grad end mænd oplever public service-medier som en positiv tilføjelse i samfundet. Dette stemmer overens med Clara Marie Petersens syn på de danske nyheder.

Clara Marie Petersen er ikke altid tilfreds med de danske public service-nyhedsmedier.

Rapporten har undersøgt flere brugergrupper og spurgt til den indvirkning, som public service-medierne har på deres liv. Mens 56 procent af mændene vurderer public service positivt, gælder det samme for 47 procent af kvinderne.

Når det gælder oplevelsen af en negativ indvirkning på hverdagen, er forskellen mellem mænd og kvinder derimod relativt lille. Alle i undersøgelsen er blevet spurgt om de vurderer indvirkningen er ”negativ”, ”positiv” eller ”hverken eller”

Tilfreds med mulighederne, men

Clara Marie Petersen er en af de kvinder, der følger med i nyhederne. Hun fortæller, at public service-nyhedsmedier fungerer som en overspringshandling for hende i hverdagen. Dog betyder det ikke, at hun ikke tager stilling til, hvordan hun oplever deres mediedækning:

"Jeg er rigtig glad for muligheden for at få både landsdækkende og verdensomspændende nyheder, men også lokale nyheder."

Clara forklarer, at hun især ser dækningen af krige som noget, der er nødvendigt at have med i de danske public service-nyheder. Samtidig er det et af de områder, hvor hun ikke synes, at de store kanaler gør deres arbejde tilfredsstillende:

»Nu har der været krig i Ukraine i så lang tid, ikke? Men nu hører vi aldrig om det længere. Altså, den er der stadig. Der kunne de godt være bedre til lige at minde os om, at det stadig foregår.«

 

 

Powered by Labrador CMS