Ishavsspændinger

Den militære optrapning og øget hybridaktivitet i Arktis sker i et område, man tidligere har talt om som militært lavspændingsområde. Men særligt efter invasionen af Ukraine i 2022 er der sket en militær optrapning, som stadig er i gang, fortæller Amelie Theussen, lektor ved Forsvarsakademiet.

”Rusland er mest aktive militært. Moderniseringen af den russiske flåde fortsætter, og de russiske militære kapaciteter er nogenlunde urørte i nordområderne,” siger Theussen. 

Også fra NATOs side ser vi flere øvelser i den europæiske del af Arktis. "Der har for nyligt været en øvelse i Nordnorge med udgangspunkt i et muligt russisk angreb og tidligere på året en øvelse i anti-ubådskrigsførelse på strækningen mellem Storbritannien, Island og Grønland. Og med dansk oprustning i Arktis kommer der også til at ske en hel del,” siger Amelie Theussen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget for 2024-2033 indgik i oktober anden delaftale om oprustning i Arktis og Nordatlanten, dermed taler den danske regering også ind i det generelle billede om styrkelse af militæret i Arktis.

Amerikanske hybridaktiviteter i Grønland

Flere skjulte hybridaktiviteter er foruden de direkte investeringer i våben og teknologi også en del af trusselsbilledet i det kolde nord. 

Det gælder fx russiske skibe, der sejler rundt med slukket udstyr og formodenligt står bag sabotage af søkabler.

”Der er russiske spøgelsesskibe, der sejler rundt uden transpondere tændt og sejler over kritisk infrastruktur, fx kabler, havne eller vindmølleparker,” fortæller Amelie Theussen. De slukkede transpondere gør det muligt at skjule skibets lokalitet og dermed skabe usikkerhed og eventuel sabotage. Men russerne er ikke alene om hybridaktivitet i Arktis.

”Mange af de hybridaktiviteter, vi ser i Arktis, handler om at skabe splittelse, frygt og usikkerhed på forskellige niveauer; i befolkningen, mellem befolkningen og regeringer, mellem allierede i NATO og mellem Rigsfællesskabets medlemmer,” fortæller Theussen.

Skjulte amerikanske forsøg på at påvirke den politiske dagsorden i Grønland, som DR kortlagde i august, er derfor også en del af den hybride værktøjskasse.

”Mennesker, der står Trump nært, prøver at fremme den amerikanske dagsorden ved at stikke til grønlandske selvstændighedsinteresser uden at være åbenlyse omkring det. Det lugter meget af påvirkningskampagner,” siger Amelie Theussen.

Temperaturstigning i luften?

Et håb om afspænding er muligt at finde til trods. Og hvis det iskolde forhold mellem NATO og Rusland skal nærme sig optøning, er det arktiske område ifølge Amelie Theussen et godt sted at nærme sig hinanden: ”Arktis er et af de områder, hvor det er mest oplagt at forsøge at deeskalere konfliktniveauet. Vi har en del fælles interesser både i forhold til klimaforandringer, ressourcer og turisme. Det forudsætter dog nok, at den generelle politiske stemning bliver bare lidt bedre.”