Kærlighed med publikum

Klokken er to om natten, men intet mørke så langt øjet rækker. Aalborg er nemlig lyst op af Jomfru Ane Gades nærmest ikoniske byliv fyldt med barer, caféer, diskoteker og værtshuse. Det er her på gaden midt i øldis og vodkadunst, at Samuel Hald går med to af sine bedste kammerater. Samuel er allerede blevet konfronteret med sin nye virkelighed flere gange i aften, men nu på vej fra Pigen & Trompeten til Heidi’s Bier Bar bliver han stoppet igen.

”Man kan ikke være i Jomfru Ane Gade, hvis man har en kæreste. Du har lige spoilet for mig, at du er single,” siger en pige, hvis udseende er gået i glemmebogen.

Om det så gjaldt hans liv, så kan Samuel ikke huske, om pigen var blondine eller brunette, eller om hun havde krøller eller ej. Selv med sin næsten imponerende promille, var det, hun sagde, det der gjorde indtryk på ham.

”Det var da godt nok en mærkelig måde at indramme et kærlighedsliv på,” tænker Samuel.

Han når kort at få en snært af dårlig samvittighed. Hvad nu, hvis hun havde ret? Heldigvis er Samuel sikker nok i sin sag.

”Hun viser jo bare sin egen sandhed, ikke min,” tænker han.

Samuel fanger minder

For 23-årige Samuel Hald er episoden i Aalborg et af mange minder i det liv, han lever.

De fleste vil nok kende ham som den yngste deltager, der nogensinde har krydset skærmen i Kærlighed hvor kragerne vender, men hans gamle gymnasieklasse kender ham som klassens centrum og en stor festabe med ”saftige jader”. Det står der i hvert fald i hans blå bog.

Udover den blå bog gemmer Samuel også på flere fotoalbums.

”Min mormor tog mange billeder af sit liv, så jeg har en masse minder med folk, jeg aldrig har mødt,” fortæller han.

Det er også derfor, Samuel selv har adopteret samme praksis:

”At have et fysisk billede er den fedeste måde at fange et minde på. De minder vil jeg gerne dele med mine børn engang, så de kan se, hvordan deres fars liv var.”

På bordet ligger der også et rødt fotoalbum, som Samuel kalder farligt. Der er nemlig billeder af hans kæreste deri. En kæreste, som omverdenen ikke kender, fordi finaleafsnittet af Kærlighed hvor kragerne vender, stadig ikke har ramt danskernes husaltre endnu.

Kærligheden før kragerne vendte

Lang tid før Samuels datingliv skulle være mandagsritual for mange danskere, havde den unge charmør allerede fundet, hvad han troede var kvinden, han skulle dele sin fremtid med.

De blev kærester i sommerferien på vej ud af folkeskolen og holdt derefter sammen i over fem år.

Selvom hun gik direkte på gymnasiet, og Samuel tog en 10. klasse, så skulle de alligevel blive parallelklassekammerater på handelsskolen, efter kæresten skiftede spor fra STX.

”Hun fik mig på mange måder gennem gymnasietiden, jeg var ikke så bogligt skarp dengang,” siger Samuel Hald.

Som forholdet startede kort efter folkeskolen, så skulle de ikke langt ind i deres sabbatår, før der gik rust i mekanikken. Kærestens højskoleophold i Indonesien blev nemlig punktummet for deres historie sammen.

”Vi slog op i løbet af efteråret, så det blev den første jul i lang tid, hvor jeg ikke fejrede den med hendes familie,” fortæller Samuel.

”Jeg husker kun den periode for, hvor dårligt jeg havde det, og hvor langt nede jeg var,” tilføjer han.

Når han reflekterer over forholdet i dag, står det tydeligere for ham, at der ikke var en fremtid i hans første forhold:

”Jeg ville gerne blive i Grenaa, og måske også få familie her en dag, men hun ville f.eks. til storbyen for at studere. Man kunne nok godt have fået den del til at fungere, men der var mange af sådan nogle små ting,” forklarer han. 

Socialt nærvær og frie rammer

Skæbnen for den første kæreste er dog ikke en, Samuels venner har skulle dele; de er stadig en meget stor del af hans liv.

Socialt nærvær er nemlig helt centralt for Samuel Halds selvopfattelse. Han beskriver det endda som sin hobby. Hvordan det helt kommer til udtryk i praksis, har dog været et livslangt spørgsmålstegn.

Da Samuel var yngre, prøvede han at gå til både karate og FDF. Han har endda givet fodbold et lille skud, men ingen af disse sociale aktiviteter kunne holde ham fast.

”Jeg kan ikke lide, at jeg skal være social på en bestemt måde; det fungerer meget bedre for mig, hvis jeg selv kan styre det,” forklarer han.

Et socialt liv uden kassetænkning og med frie rammer er derfor også et omdrejningspunkt for, hvordan Samuel får sin hverdag til at løbe rundt, ikke mindst på hans elskede arbejde.

Kruset

Til daglig er Samuel assisterende bestyrer på det lokale værtshus Kruset i Grenaa, et sted, hvor de frie rammer og det sociale nærvær går hånd i hånd.

”Den vigtigste del af jobbet er at vise ansigt og være der sammen med gæsterne,” siger han.

Når døren går op, er Samuel allerede i gang. Han ved, hvem der træder ind, og ofte også hvad de skal have. En flaskeøl bliver knappet op, inden bestillingen når at blive sagt højt. De fleste gæster denne tirsdag er en del af det faste persongalleri, og Samuel kender hele flokken.

Det er dog sket, at han har fået besøg af folk, der har set ham på tv og taget turen hele vejen til tippen af Djursland, for at møde den unge realitydeltager i virkeligheden.

”Selv her på mit arbejde kan jeg ikke undgå, at der kommer nogen og vil høre om mit liv efter Kærlighed hvor kragerne vender. Det er meget sødt af dem, men jeg synes altså, det er lidt underligt,” siger Samuel.

Alligevel er det undtagelsen snarere end reglen. De fleste gæster på Kruset bliver hilst på ved fornavn og et nik.

Midt i lokalet står baren i glatpoleret træ. Bag den strækker et regnbuefarvet udvalg af flasker, sirupper og spiritus sig op ad væggen. Foran står fadølsanlægget med alt fra Ceres Top til specialøl fra Anarkist.

Selvom Aarhus ligger langt væk, hænger “byens hold”-halstørklædet stadig over bartendernes arbejdsstation. Springer man over baren, er loftet dækket af cd’er, kassettebånd og gamle albums, en slags stjernehimmel af musik fra blandt andre Basshunter, The Rolling Stones og Enrique Iglesias.

Væggene byder på rammer i tusind forskellige stilarter med billeder af kunstnerne, hvis musik spiller i rummet og hænger i loftet.

En gruppe på fire ældre gæster træder ind. To kvinder og to mænd. Før de når at få jakkerne af, fanger Samuel blikket hos den ene.

”Det er den her, du plejer at få ikk?” spørger Samuel og peger på en fadølshane.

”Nej nej, jeg plejer at få den der Elken,” svarer gæsten.

”Elken? Det ved jeg ikke, hvad er,” siger Samuel.

…

Både Samuel og gæsterne har øjenbrynene helt oppe ved tindingerne.

…

”Nårh, er det Affligem du mener?” spørger Samuel med et stort smil.

”Ja, lige præcis,” lyder svaret tilbage.

Med deres drikkevarer i hånden, placerer de fire gæster sig ved et træbord helt op ad vinduet, og glider hurtigt ind i samtaler, om alt fra fælles bekendtes boligsituation til grønlandsk politik.

Besked på arbejdet

”Da jeg først blev kontaktet af casteren, syntes jeg egentlig bare, det var grineren. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig til det,” siger Samuel Hald.

Første gang beskeden tikkede ind, var han på vagt på sit tidligere job i Normal.

Ude på lageret stod tre af de billigste stole placeret omkring et lille rundt bord. Fire metalben, hvidt sæde og et buet ryglæn, som man ikke vidste, om var af træ eller pap. I det mindste var det bedre end at bruge en elefantfod som skammel. Det var her, Samuel sad i sin pause.

Han tog telefonen op. En Messenger-besked fra et navn, han ikke genkendte.

”Hmm underligt,” nåede han at tænke.

Men pausen var kort, og som ansvarlig for butikken kunne han ikke bruge den på sin telefon. Beskeden måtte vente.

Tilbage blandt de hvide lagervægge, næsten skjult bag tapetseringen af sikkerhedsplakater – løft korrekt, pas på fingrene, hold afstand – får han endelig tid til at læse beskeden ordentligt.

Samuel trak i sin jakke, og gik hen til sin chef og to kollegaer.

”Vi leder lige nu efter skønne singlemænd fra Djursland til næste sæson, og jeg tænkte, om du mon kunne være lidt nysgerrig på at høre mere,” læste Samuel op.

TV 2 vil gerne have ham til casting på Kærlighed hvor kragerne vender. De grinede først af det. Alligevel endte Samuel med at sige ja.

“Jeg synes ikke selv, at programmets præmis passer på mig. Jeg er så ung, at jeg stadig har muligheden for at finde kærligheden i Grenaa. Men jeg var med, fordi det gav mig muligheden for at møde en potentiel kæreste på en ny måde,” siger Samuel.

Og sådan endte han med at blive en dansk mediedarling i bedste sendetid.

Ida

I dag priser Samuel sig lykkelig for sin deltagelse i programmet. Det har nemlig ført til, at han har fundet sammen med sin nu hemmelige kæreste, Ida Lindevang, som også deltog i programmet.

Hun bor i Odense, hvilket betyder mange kilometer på vejene for Samuel.

”Jeg har kørt over 20.000 kilometer, siden optagelserne stoppede i starten af oktober,” fortæller han.

Men for Samuel er det en pris, der er værd at betale for at få forholdet til at fungere. Også hans arbejdsplan er blevet tilpasset en hverdag med Ida.

Når han får fri fra arbejde om mandagen, kører han direkte til Odense og tilbringer tirsdag og onsdag med hende. Torsdag morgen sætter han sig igen bag rattet og kører tilbage, for at arbejde resten af ugen. Med en hverdag som denne, kan det være svært at finde tid til vennerne. Alligevel prioriterer Samuel at få lagt planer med dem.

På den måde formår han at balancere sit arbejdsliv, kærlighedsliv og sociale liv.

“Fucked up” dating kultur

Inden Samuel blev tilbudt en plads i castet på Kærlighed hvor kragerne vender, var han ude og smage på ungkarlelivet.

I det halve år, der var mellem, at han var gået fra sin ekskæreste, og han blev tilbudt at være med i Kærlighed hvor kragerne vender, var hans datingliv synonymt med byture og Tinder.

”Jeg synes, jeg havde fået et glow up i foråret, solen var begyndt at komme frem og mine venner var der til at løfte mig op igen,” fortæller Samuel.

”Jeg fik ret meget opmærksomhed fra piger, så det var et stort egoboost,” tilføjer han.

I den her tid tog Samuel typisk i byen for at hive en pige med hjem, men han så det ikke som en måde at møde sin fremtidige kæreste på.

”Jeg skammer mig lidt over det, den dag i dag,” fortæller han.

Muligheden for at være med i Kærlighed hvor kragerne vender blev måden, han kunne ændre sine datingvaner på og møde en pige, hvor han kunne se en fremtid. For selvom han selv var en del af en datingkultur, der foregår med promiller i blodet eller en telefon i hånden, så var det ikke sådan, han så sig selv:

”Det er mærkeligt, at jeg opførte mig sådan, jeg ville allerhelst bare have en fast kæreste. Egentlig synes jeg datingkulturen i dag er ret fucked up.”