Kærlighed og kondition – Her er den nyeste dating trend

Motion er blevet en stadig mere integreret del af danskernes liv, og nu har det også taget sit indtog i vores datingliv.

Mathias Vestergaard har både givet sig i kast med sup boarding og svømning på dates.
Offentliggjort

Fysisk aktive dates hitter i 2025. En ny rapport fra Strava viser, at hele 46 procent af de adspurgte svarer "hell yeah!" til at tage på en aktiv date. Og 23 procent er klar på det, hvis det er efterfulgt af en bid mad. 

Én af dem er 24-årige Mathias Vestergaard, der selv har været på flere forskellige fysisk aktive dates. 

“Jeg synes, det er sjovere at lave noget sammen, fordi det er mindre formelt. Så slipper man for at sidde overfor hinanden – det kan godt blive lidt akavet,” fortæller han. 

Sport på Tinder

Sport er ikke bare noget, vi gør i fritiden. Det er også blevet en mere væsentlig del af vores datingliv.

I 2024 viste Tinders Year In Swipe-rapport, at danskernes fortrukne dateaktivitet var løb, mens paddeltennis lå på en tredjeplads.

Mathias Vestergaard synes, at de fysisk aktive dates er en god måde at lære hinanden at kende på:

“Det er nemmere at snakke, imens man er fælles om noget tredje,” siger han. 

Samtidigt fortæller han, at det er lettere at slippe ud af en aktiv date, i fald man ikke klinger. 

“Man kan enten sige ‘tak for i dag’ efter aktiviteten eller foreslå at tage videre,” siger Mathias Vestergaard, som selv synes, at han har god succes med denne dateform. 

Powered by Labrador CMS