Kærlighedens bagside: Hjertesorgen vi ikke taler om

I efteråret 2021 er Ea Mølbak Filtenborg træt. Hun snegler sig væk fra den arbejdsplads, som hun har været på i fem år, for at udforske mere indenfor hendes arbejdsfelt som socialrådgiver. Der skal ske noget nyt i hendes liv, men kun hvad angår arbejde. Dating orker hun ikke. Alligevel gemmer den røde dating app Tinder sig på hendes telefon. Blandt de små forhåndsbilleder af mulige dates er der en, der skiller sig ud i mængden. Det er en mand, som får stor betydning for Ea Mølbak Filtenborg i tiden forud.

De skriver sammen frem og tilbage, men stadig ingen date. Men så sker der noget. En dag beslutter Ea Mølbak Filtenborg sig for at se Biler 1, 2 og 3 lige i streg. Hun ligger på sin store grå sofa inde i stuen og varmer sig i sin hule, mens vejret udenfor skifter fra sommer til vinter.

En besked popper op på hendes telefon. Ham, som hun har matchet med, spørger om de ikke skal ses. Selvom hun har sagt til sig selv, at det gider hun ikke, så tændes et håb inde i hende. Hun tænker ”Måske skulle jeg det. Han er også vedholdende.” Hun giver efter og spørger ham, hvad han skal den aften.

Senere på aftenen befinder hun sig i en håndboldhal, langt væk fra sin hule. Hun tager over for at se ham spille håndbold, men gemmer sig bag en dør og tør ikke gå ind i hallen. Alligevel træder hun ind i hallen med forsigtige skridt, og da hun ser ham smile, sænker hun skuldrene. Da træningen er slut, går de en tur. De går gennem villavejene med romantisk baggrundsmusik af lyden af hans klipklapper, der rammer jorden, hver gang der bliver taget et skridt. Det er deres første date og begyndelsen på enden.

Fast forward

I vinteren 2021 er Ea Mølbak Filtenborg forelsket. Udenfor er det koldt, det er snart jul, men den dejlige forelskelse varmer hende. Hun er stadig sammen med ham, som hun droppede at se Biler 1, 2 og 3 for. De forstår hinanden som ingen andre. De har samme humor, samme interesser og samme kærlighedsprog. Hun føler, at hun har kendt ham hele livet.

Hendes verden bryder fuldstændig sammen, da alt dette på et splitsekund forsvinder. Forelskelsen ændres til en kæmpe angst, som gør, at hun får svært ved at trække vejret. Hun befinder sig nu i en dyb hjertesorg og uden en kæreste.

”Jeg havde det, som om der var nogen, der havde taget alt indhold i min overkrop og bare flået det ud. Jeg følte mig så tom. Hele verden snurrede rundt, og jeg kunne ikke finde fodfæstet. Jeg var ikke grounded, jeg svævede bare.”

Hun kigger ud af vinduet, da hun tænker tilbage på starten af hendes hjertesorg. Hendes hage er løftet op, som om den vipper hele hendes ansigt tilbage. Hun kan stadig huske, hvordan hjertesorgen føltes i kroppen.

”Det føltes, som om jeg havde influenza. Sådan havde jeg det fysisk: svag, afkræftet, træt.”

Sorgen i centrum

Det, som hun oplevede i sin krop, da hun var i hjertesorgen, er ikke ualmindeligt. Det var en kropslig reaktion på alt det, der gjorde ondt indeni.

Hjertesorgens påvirkning på kroppen kan være voldsom.

”Hjertesorg kan føre alle former for smerter med sig. Lige fra en stærk stikken i brystet til vejrtrækningsproblemer, til blodtryksfald eller – stigning, til smerte i alle knogler eller alle led. Det kan føre til migræneanfald. Det kan føre til tics i øjnene eller allergi på kroppen.”, fortæller Connie Skammelsen, som er sygeplejerske og psykoterapeut med egen praksis.

Når sorgen går i gang

Når vi oplever sorg, oplever vi et tab af noget. Det kan være et dødsfald, en kæreste, der slår op, eller et job, som vi ikke fik. Så går sorgprocessen i gang.

”Sorgprocessen starter oftest med en chokfase. Herefter går man ind i en neglekt. Vores hjerne vil ikke være med til det. Når neglekten ebber ud, kan der komme en vrede, og den kan blive voldsom. Efter vreden sker der en pendulering af vreden, opgivelsen, vreden, opgivelsen. Stille og roligt begynder vi at komme tilbage til virkeligheden med vores dømmekraft og sunde fornuft,” fortæller Connie Skammelsen

Ea har hjertesorg

”Der var et langt stykke tid, hvor jeg ikke kunne huske, hvad der var sket. Først efterfølgende er det kommet op i brudstykker. Det er ting, som jeg synes var lidt svære.”

Ea Mølbak Filtenborgs krop går i chok, da bruddet sker i december måned. Efter chokfasen oplever hun neglekt.

”Når jeg læste beskederne, kunne jeg drømme mig tilbage i tiden. Så følte jeg mig helt vildt elsket. Men når jeg var færdig med at kigge vores beskeder igennem, så var det, som at gå ud af klædeskabet i Narnia. Så er det bare helt gråt.”

Men nogle gange var beskederne ikke nok.

”Der gik ikke mange dage, før jeg altid gik rundt i hans hættetrøje derhjemme og bare duftede til den.”

Hun kommer hurtigt ud af klædeskabet fra Narnia igen og ind i den virkelige verden, hvor alt er gråt. Her bliver hjertesorgen virkelig, og Ea får brug for sine venner.

“Lige efter bruddet var sket, lavede jeg en gruppesamtale med mine veninder. Og så skrev jeg til dem: ´Jeg er helt ødelagt, og jeg har grædt i fire dage. Jeg har brug for jer´ Og det blev taget godt imod, og de dukkede op.”

Fra brev til digt

Hun er hele tiden på Messenger og håber, at han skriver. Hun tænker ”Nu skriver han. Han er nødt til at skrive. Det er jo mig, han vil have.”

Men han skriver ikke.

”Jeg havde så svært ved ikke at skrive til ham. Så jeg skrev til ham, men sendte det aldrig. Det blev til breve, som blev til digte.”

Kærestesorgsgruppen

Der findes mange andre som Ea Mølbak Filtenborg, som har oplevet en dyb hjertesorg.

I Mariakirken på Vesterbro leder Lise Rasmussen, som er præst i Mariakirken, en kærestesorgsgruppe. Kærestesorggruppen foregår hver onsdag fra klokken 19-20, og formålet med gruppen er at møde andre, der deler ens hjertesorg.

”Der er mange, der mister meningen med livet, når man er blevet afvist og forladt af en, man troede man skulle leve sit liv sammen med. Derfor er det godt, at der er nogen til stede, som holder fast i, at der stadigvæk er en mening med livet, på trods af det tab,” fortæller Lise Rasmussen.

En ensom sorg

Når man får sit hjerte knust, kan det gå i tusinde stykker, og man kan have brug for hjælp til at samle det igen. Det kan være hjælp fra veninder, en kærestesorgsgruppe eller digtskrivning. Men hvad gør man, når hjertet er samlet, og hverdagen banker på igen?

”Hjertesorgen er en ensom sorg. Vi har en opfattelse i vores samfund om, at man skal hurtigt videre. Man føler hurtigt, at ens tid løber ud i forhold til at tale om det med venner og familie, og man føler sig som en, der bringer dårlig stemning,” siger Lise Rasmussen.

På samme måde som Ea Mølbak Filtenborg viser, er det afgørende at arbejde med sin hjertesorg.

”Vores grundfølelser er vigtige at lære at kende, for at for eksempel at tackle det at være i hjertesorg. Alle vores følelser kan føres tilbage til vores grundfølelser,” siger Connie Skammelsen.

Sorg er kærlighedens dyreste pris

Ea Mølbak Filtenborg sidder ved sit spisebord, og scroller ned gennem sin kamerarulle på telefonen, mens hun kigger på billeder af hende og hendes veninder. Et smil breder sig på hendes ansigt, og de grønne øjne lyser op.

”Jeg har en meget solid grundfornemmelse af, at jeg ikke står alene. Det kan godt være, at det er sårbart, men jeg har et rigtig godt bagland. Og det er ikke kun min krise, det er vores krise.”

Det er i dag tre år siden, at Ea Mølbak Filtenborg oplevede en dyb hjertesorg. Selvom den pustede al luft ud af hende, malede hele hendes verden grå og slog hende ud af kurs, sidder hun med åbne arme og løftet brystet og hagen frem.

”Du vinder ikke noget, hvis du ikke satser noget.”