Kampen om frokostbordet: Derfor møder plantebaseret retter modstand

Ærteprotein, kikærter og tofu kan være triggerord for nogle, når de befinder sig i kantinen kl. 11:30 på deres arbejdsplads. Hvordan kan det egentlig være, at vegetarisk mad på arbejdspladsen kan vække så stærke følelser hos nogle danskere?

Flere danskere reagerer med stærke følelser omkring plantebaseret mad på frokostmenuen. Det fremgår af en rapport, som blandt andre forsker Mette Weinreich Hansen, forsker i fødevare- og ressourceøkonomi, har udarbejdet for Københavns Universitet.

Men hvorfor er det så netop i frokostpausen, at følelserne til vegetariske alternativer kan blive forstærket?  

“Det er jo ikke dig, der vælger maden nødvendigvis, hvis du er på en arbejdsplads, hvor der er en frokostordning. Du betaler måske nogen penge til det,” forklarer Mette Weinreich Hansen.

Omkring 40 procent siger, at de ville blive irriterede, hvis frokostordningen blev mere plantebaseret, mens mere end hver femte ville blive decideret vred. Samtidig føler cirka halvdelen, at deres frihed til at spise kød ville blive begrænset, eller at andre forsøger at belære dem om, hvad de skal spise.

Stor betydning i hverdagen

Du kender det nok selv. Når du er til et bryllup, et festligt arrangement eller ude at spise med kæresten, er der næsten altid kød på menuen.  

”Mad er jo noget, der kommer meget tæt på vores person. Vi har nogle værdier omkring den mad, vi spiser,” siger Mette Weinreich Hansen.

Mette Weinreich Hansen siger altså, at følelserne er så tæt knyttet til maden, fordi man har bygget en hverdag op omkring det og skabt nogle madvaner. Når der så bliver skubbet til de her vaner, kan det føles grænseoverskridende og ubehageligt.

”Det er jo ikke, fordi der er nogen menneskerettighed i, at man skal spise meget kød, men det er ligesom blevet en normal,” siger Mette Weinreich Hansen.

"Vores madhukommelsesmuskel er bygget på en kartoffel, et stykke kød og noget sovs”

Rapporten blev udarbejdet i samarbejde med kantine- og cateringfirmaet Jespers Torvekøkken.

Bæredygtighed og udviklingskonsulent for Jespers Torvekøkken, Mikkel Hevring de Vries, fortæller at de oplever, at det ikke altid er manglen på kød, der er afgørende for deres købere.

“Uanset om der er animalske spor eller ingredienser i en ret, eller der ikke er, så handler det om, at den er indbydende, og at den rammer os sensorisk. Og inden vi spiser, at vi forstår, hvad maden er, samt at det er velkendt. Vores madhukommelsesmuskel er bygget på en kartoffel, et stykke kød og noget sovs,” siger han.

Sådan kan man undgå stigende modstand

Det ses i rapporten, at personer, der elsker måltider med kød, er langt mere tilbøjelige til at føle modstand mod vegetariske tiltag. Omkring 60 procent føler, at andre vil bestemme, hvad de skal spise, og omkring 64 procent oplever, at deres frihed til at spise kød bliver begrænset. Til sammenligning gælder det kun omkring hver femte blandt personer, der ikke elsker måltider med kød.

Selvom modstanden er stor i dag, tror Mette Weinreich Hansen, at debatten vil se anderledes ud om fem til ti år. Ifølge hende er smag og mæthed afgørende, hvis flere skal tage de plantebaserede tiltag til sig.

“Men hvis man oplever, at det man får serveret, faktisk smager godt, og at man bliver mæt af det, så tror jeg, modstanden vil blive mindre. Det vil være mit eget bud, altså så det handler rigtig meget om at få lavet noget mad i køkkenerne.”