Kan bedre medierepræsentation mindske usikkerheden overfor Marie?

Det er fredag aften. 

Marie Holm Laursen skal i byen.

Men når Marie Holm Laursen er ude, oplever hun, at andre ikke altid kan finde ud af at hilse på hende.

“Folk har nemt ved at give mine veninder en krammer, men når de kommer til mig, springer de mig nogle gange over,” siger hun.

Marie Holm Laursen bliver muligvis sprunget over, fordi hun har et synligt fysisk handicap.

Ny rapport viser usikkerhed

Hver fjerde med handicap oplever ofte, at andre er usikre i mødet med dem. Det viser en ny rapport fra Danske Handicaporganisationer, som udkom i november 2025.

Marie Holm Laursen ville ønske, det var anderledes.

“Det er mega ærgerligt. Jeg ville ønske, jeg bare fik den krammer,” siger hun. 

Hvorfor er vi usikre?

Kigger man på årsagen til usikkerheden, har handicapforsker ved Aalborg Universitet, Emil Falster, et bud på, hvor den kommer fra.

“Usikkerheden i mødet med mennesker med handicap stammer fra et konkret ønske om, at man ikke vil gøre noget forkert,” mener han. 

Men det ender med at gøre mere skade end gavn. 

“Dét der sker er, at man så lader være med at hilse, eller række hånden frem, og så ser vi, at mennesker med handicap bliver ignoreret eller talt hen over hovedet på,” siger Emil Falster.

Lige præcis det oplever Marie Holm Laursen, når hun for eksempel er ude og shoppe.

“Det kan være at ekspedienten snakker til min hjælper i stedet for mig, når jeg skal betale,” siger Marie Holm Laursen.

Føler sig udenfor fællesskabet

Oplevelser, som når folk undgår at hilse, eller når ekspedienten taler til hendes hjælper i stedet for hende, påvirker Marie.

“Det gør, at jeg nogle gange føler, jeg kommer til at stå uden for fællesskabet,” siger hun. 

Negative oplevelser påvirker også andre mennesker med handicap ifølge rapporten fra Danske Handicaporganisationer. 

3 ud af 4 af de adspurgte har haft negative oplevelser med mennesker uden handicap, som har sat sig følelsesmæssigt. 

Bedre repræsentation kan være løsningen 

Danske Handicaporganisationer peger selv på, at bedre repræsentation af mennesker med handicap i medierne kan være med til at mindske folks usikkerhed overfor mennesker med handicap. 

“Hvis der var en bedre repræsentation af mennesker med handicap i medierne, så ville folk have en mere naturlig forståelse og dermed være mindre usikre overfor mennesker med handicap,“ siger næstformand, Simon Toftgaard Jespersen.

Den nuværende medierepræsentation

Handicapforsker Emil Falster tror også, at bedre medierepræsentation kan gøre det nemmere at møde mennesker med handicap.

Handicapforskeren mener, at den nuværende fremstilling af mennesker med handicap i medierne tit er ensidig og stereotyp.

“Enten bliver mennesker med handicap fremstillet, som om de i form af deres handicap er ramt af en tragedie. Eller også har de overvundet deres handicap og bliver fremstillet som helte,” siger Emil Falster.

Repræsentationen er altså ikke særlig alsidig, hvilket har betydning for synet på mennesker med handicap.

“Det betyder at de forståelser, man får af mennesker med handicap fra medierne, også bliver ensidige,” uddyber handicapforsker ved Aalborg Universitet, Emil Falster.

Fokus på personen

I stedet for den ensidige fremstilling ser Danske Handicaporganisationer gerne, at flere mennesker med handicap indgår i forskellige programmer.

“Hvis flere kommer med i for eksempel bolig- eller datingprogrammer, uden at der er et særligt fokus på deres handicap, så ville der også komme en bredere forståelse for mennesker, der har et handicap,” siger næstformand i Danske Handicaporganisationer, Simon Toftgaard Jespersen.

Emil Falster mener også, at det er vigtigt ikke kun at have fokus på personens handicap, når personen er med i medierne. 

“Det er ikke handicappet, der skal normaliseres. Det er repræsentationen af mennesker med handicap, som skal normaliseres,” siger han.

Ikke hele løsningen

Bedre medierepræsentation af mennesker med handicap er dog kun en del af løsningen, pointerer Emil Falster:

“Repræsentation er vigtigt, men det handler også om, at man interagerer og møder mennesker med handicap ude i samfundet. Det handler ikke kun om, at man ser dem.”