"Kan jeg ikke bare komme ud? Jeg er ved at blive skør”
I en ørkenvandring af en retssag, der strakte sig over seks en halv time, skulle der fældes dom over en 24-årig ung dame. Med intet mindre end 81 forhold om bedrageri, var der lagt op til en lang dag i retten.
Kl. 09.00 blev tiltalte ført ind af to betjente, fastspændt i seletøj, som en anden superskurk. Hun havde haft flere flugtforsøg, måtte man forstå.
Til stor frustration for anklager og dommer, havde tiltalte og forsvarer ikke gennemgået sagens forhold på forhånd, hvilket forsinkede en allerede lang retssag.
Alle sagens 81 forhold skulle gennemgås enkeltvis, tiltalte skulle bekræfte, hvorvidt at det nu var hende på hver enkelte overvågningsbillede, som anklagereren fremlagde for hende.
Han er ikke for sjov
Dommerens tålmodighed blev også for alvor sat på prøve, efter en kort pause bad hun derfor om at få tempoet skruet gevaldigt op.
Her fik vi også et motiv, tiltalte skyldte penge til en mand, som med hendes egne ord "ikke er for sjov”.
Med alvorlige trusler om vold, mod tiltaltes familiemedlemmer, havde han sendt hende ud på en kriminel løbebane, hun skulle altså skaffe 40.000 kr. i dag og ikke i morgen.
Et beløb, hun havde fået lov til at låne af ham, efter at han havde vundet 90.000 kr. på sportspil.
Kan jeg ikke bare komme ud? Jeg er ved at blive skør
Efter vi havde hørt fra vidnerne i sagen - to lokale købmænd og en medarbejder fra det hospital hun havde været indlagt på - Fik tiltalte ordet og sagde ikke andet end,
”Kan jeg ikke bare komme ud? Jeg er ved at blive skør”.
En ytring som kun understøttede de mentalundersøgelser, to psykiatriske afdelinger hver især havde foretaget.
De tidligere mentalundersøgelser, var begge to kommet til den samme konklusion, netop at hun fingere sin skizofreni og ikke evner at acceptere, at der bliver sat grænser for hende.
Den udlægning delte hendes forsvarer ikke, han ønskede en ny undersøgelse fra Retslægerådet, inden næste retsmøde.
De dramatisk store plastre, som tiltalte havde på hals og kinder, blev ligeledes vurderet til at dække over sår, af overfladisk karakter.
Hendes selvskade, mente man altså var en desperat handling, foretaget af en person som ikke accepterer, at der bliver sat grænser for hende.
Derfor blev tiltalte også dømt til at afsone sin straf, i en almindelig arrest, til stor utilfredshed for tiltalte og hendes forsvarer, som ønskede surrogatfængsling.
Efterspillet
Efter retsmødet sagde forsvarer, at han ikke at han ikke forventede en stor straf, da svindelbeløbet ikke overstiger 100.000.
Anklager var lodret uenig, på trods af de triste omstændigheder kunne hun ikke se andet for sig, end at hun ville få en fængselsstraf, på mindst 8 måneder.
Hun havde allerede afsonet de 6 måneder og skal forsat sidde varetægtsfængslet indtil 1. december.
Hvilket ikke er normen, hvis man ikke står til en straf i en størrelsesorden, der fordrer en længere straf. Derfor var anklager også ret sikker i sin sag.
Afgørelsen i sagen, forventes vi at få til november.
