Kattevideoer og krig: Unge scroller nyheder på TikTok

Mange unge får deres indblik i verdenssituationen, når de alligevel sidder og scroller på sociale medier. "Det er lettere," siger Alma.

En stor andel unge får deres nyhedsindblik på sociale medier.
Offentliggjort


“Jeg er ikke så god til at gå ind på nyhedsplatforme,” siger 23 årige Alma H. Sørensen.

Især de unge får deres nyhedsindblik fra sociale medier. Over halvdelen af dem får nyheder fra bl.a. TikTok og Instagram. En fjerdedel af dem foretrækker det sådan.

Det viser dette års rapport "Danskernes brug af nyhedsmedier" fra Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet. 

Den viser, at 56 procent af de 25-34 årige får nyheder fra sociale medier. Af de 18-24 årige er det 31 procent der decideret foretrækker at få dem herfra. 

"Det er lettere," fortæller Alma. 

Hun lytter desuden til Genstart og Tiden, når hun udfører sine daglige gøremål.

“Der er noget positivt i, at jeg i min doomscrolling får noget informativt at vide også," siger 23 årige Alma H. Sørensen.

TikTok som nyhedsplatform

I analysen ses det desuden, at en fjerdedel af de 18-24 årige ugentligt bruger Instagram og TikTok til nyhedsstof.

En af dem er Alma H. Sørensen:

“Der er noget positivt i, at jeg i min doomscrolling får noget informativt at vide også."

Ikke kun de unge benytter sociale medier til nyhedsindtag. På tværs af aldersgrupperne konkluderer rapporten, at Facebook er det foretrukne medie, når det gælder nyheder. 38 procent benytter platformen til nyhedsstof: En stigning på 11 procent siden 2025. Hos de 18-24 årige er det 40 procent. 



Powered by Labrador CMS