Kina-emoji snyder på populær app: I salgsannoncer florerer et nyt kodesprog

På genbrugsappen Vinted bruges uskyldige emojier som indikation for falske varer. Et hemmeligt signal, der kan være svært at afkode

Emoji-symboler bruges som kodesprog til skjult at indikere, at varen er falsk
Emoji-symboler bruges som kodesprog til skjult at indikere, at varen er falsk
Offentliggjort Sidst opdateret

Blandt salgsannoncerne på Vinted kan du tilsyneladende købe mærkevarer som Gucci, Jordan eller Supreme til skarpe priser.

Eller det skulle man tro. For mellem de ægte varer kan køberen støde på annoncer, der ikke er i nærheden af at være originale. De er kopivarer.

Blandt andet bruges en Kina-emojien som symbol for at varen ikke er ægte. I beskrivelserne af salgsopslagene bruges også en panda-emoji og sågar sætninger som:

”Du ved, hvorfor prisen, er som den er.

En underliggende betydning bag koderne, som uvidende købere ikke kender til. 

De farverige emojier fungerer som et usynligt håndtryk.

Sælgeren og køberen kender begge til emojiens sande betydning. Overfor risikerer den intetanende køber at blive snydt og købe en ulovlig kopi i den tro, at der er tale om et ægte fund til prisen. 

I en artikel fra TV2 Kosmopol beskriver, hvordan unge mennesker bruger platformen Vinted til at sælge kopivarer. Her har de talt med unge teenagere, der gør brug af de to emojier og sætningen "du ved, hvorfor prisen er, som den er". 

Kodesprog på digitale platforme

Men det er ikke kun på Vinted, kodesproget florerer. Det er blot et eksempel på en stigende tendens på digitale platforme.

Særligt ses tendensen på sociale medier som TikTok og Instagram

Videoer, der beretter om grove voldshandlinger som voldtægt, er ofte tilsløret bag ordet grape eller i fortællinger af seksuel karakter erstattes det oprindelige ord med seggs.

En samlet betegnelse for fænomenet er begrebet algospeak

Hvad betyder Algospeak og Panda-emojien?

Algospeak er kodesprog som bevidste stavefejl, brug af tal eller emojis.

Panda-emojien bruges for at indikere at varen er fake og refererer direkte den kinesiske handelsplatform Pandabuy

De blinde vinkler

Fænomenet viser en stor svaghed ved automatiske kontrolfiltre.

Bestemte ord som kopi eller fake kan nemt opspores, hvorimod emojis eller interne sætninger er sværere at lokalisere og dermed fjerne.

Maskinen ser en uskyldig emoji, hvor de bevidste købere forstår præmissen for produktet.

Det resulterer i en stor sproglig kløft i det digitale handelsrum.

Denne sproglige kløft bekræfter sprogforsker og lektor på institut for Kommunikation og Kultur, Tina Thode Hougaard. 

”Ungdomssproget er i hurtig udvikling og betydningerne veksler i et relativt højt tempo. Det være svært at holde sig ajour,” forklarer hun.   

Hvis ikke panda-emojien snyder dig på appen, hvilket symbol gør så?

Powered by Labrador CMS