Klimakrisen fylder mindre i medierne: Forstå hvorfor

“Jeg vil godt beklage det lidt, det er et chokerende tal.” Sådan lyder det fra Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist på Berlingske, da han får fremvist tallene fra Verians analyse. Her i artiklen får du fem bud på, hvorfor medierne dækker klimaet mindre.  

Fra ferie til tørke 

En af grundene til at klimakrisen er blevet lagt længere tilbage i den redaktionelle skuffe hos mange nyhedsmedier, er ifølge Lektor i Medievidenskab v. Aarhus universitet, Henrik Bødker, at folk ikke kan forholde sig til det:

“Det er uhåndgribeligt at forstå stofområder om klima - det kræver noget videnskabelig indsigt.”

Det er altså ikke os der er dumme mediebrugere, og ikke forstår klimakrisen. Men det er et udtryk for at klimakrisens tekniske og videnskabelige indhold ikke altid er let forståeligt.  

Klimaredaktør på Politiken, Magnus Bredsdorff, deler denne holdning, selvom han ikke mener Verians analyse er grundig nok:

“Der er så helt utroligt langt fra min flyvetur og ferie i Grækenland, til at nogen i den 3. verden om 30 år har større risiko for at opleve tørke.”

Klimakrisen er altså uhåndgribelig og kompliceret for mediebrugeren at forstå, når man ikke har mulighed for at føle dens konsekvenser direkte.  

Død og ødelæggelse 

En anden grund er, at klimakrisen ofte bliver forbundet med dystopiske billeder på menneskers fremtid, hvilket Henrik Bødker også taler ind i:

“Det kan være meget alarmerende, altså hvis det handler om jordens og menneskehedens udryddelse i den sidste ende.”  

Lars Henrik Aagaard har også bemærket, at død og ødelæggelse ikke fanger læserne:  “Løsningsorienterede historier falder måske i lidt bedre jord hos læserne, end de mere dystre artikler a la ‘hør lige her, hvor slemt det er, og det bliver bare værre og værre’.”

Hvis man kan finde en måde at lave konstruktiv klimajournalistik på, kan mediebrugeren (potentielt) nemmere hoppe ombord. 

Én krise ad gangen 

Henrik Bødker peger også på en anden væsentlig faktor; nemlig, at der kun er plads til én krise ad gangen i medierne. 

Lars Henrik Aagaard har også lagt mærke til, at der på hans redaktion er andre emner end klimaet, der fylder.

“Der har været så mange emner i den geopolitiske dagsorden, der har overskygget klimaspørgsmålet, som vi nok har fundet vigtigere og dække på avisen, og som vi også vurderer, er vigtigere i læsernes bevidsthed end klimaspørgsmål i disse år,” fortæller han.

Der kan altså ikke blive fokuseret på Trumps nyeste udmeldinger, Ukraine-krigen og klimakrisen på samme tid. 

Intet nyt fra klimafronten 

Helt konkret er klimaforandringerne ikke en nyhed længere. Henrik Bødker forklarer, at interessen for klimaforandringer typisk peaker, når der er stof der bidrager med nye opdateringer i forbindelse med klimakrisen. Han forklarer udfordringen således:

“Klimaforandringerne passer rigtig dårligt til den måde journalistikken skrives på, fordi journalistikken er ude efter begivenheder der gør en forskel nu og her, som vi kan skrive om konkret, og det kniber jo lidt når det kommer til klimaforandringerne.” 

Dårlig samvittighed 

Måske har du gennem denne artikel tænkt over, om du burde skifte turen til Grækenland ud med en telttur i Danmark. Og var det ikke også noget med at spise lidt flere bælgfrugter? Det er helt normalt. 

Ifølge Magnus Bredsdorrf, kan det være svært at få folk til at læse om klimaet, fordi de ikke vil mindes om at de selv er en del af problemet.

“Vi pirker til folks dårlige samvittighed, for det er jo dig, mig og alle læsere, lyttere, seere og brugere, som er årsag til, at vi har et problem. Det ved vi udmærket godt, og det har vi ikke lyst til og blive mindet om. Vi har lyst til at blive ved med at flyve til Grækenland.”