KØN fejrer kvindernes internationale kampdag: "Jeg synes, at det er det vigtigste emne, man kan have oppe i dag"

I lørdagssolen i Århus midtby, flokkedes massevis af besøgende til museet KØN, i anledning af kvindernes internationale kampdag. Det forhenværende doms- og arresthus og Gestapo hovedkvarter, huser i dag udstillinger til hyldest for diversitet mellem kønnene. Særligt for kampdagen, har jeg spurgt gæsterne om de tror, at KØNs udstillinger kan gøre noget for kønsdebatten i Danmark.

Museets facade
Offentliggjort

I smalle korridorer, på stenede trappeafsatser og mellem træpaneler, fejrede århusianerne den årlige kampdag til hyldest for kvinder verden over. Bygningen har fungeret som kvindemuseum siden 1984, da græsrodsbevægelsen af kvindeforkæmpere overtager adressen fra politiet, og laver deres første udstilling. Bygningens forhistorie, såvel som æstetiske udtryk, står i skærende kontrast til dets nuværende funktion. 

Udstillingerne

I Den gamle byrådssal finder man på mindre bemærkelsesværdige dage den permanente udstilling af kønshistoriens relikvier, fortalt som en tidslinje, fra Jeanne D’Arc til Simone de Beauvoirs ”Det andet køn”, med tilhørende beskrivelser af objekter og personer. I stueetagen møder man en sparsomt belyst korridor, hvor udstillingen Glory giver et indblik i, og bud på, hvordan man kan komme videre fra klassiske forestillinger om maskulinitet og patriarkatet. Gæsterne virker særligt optagede af fortællinger fra 1970´ernes homokultur blandt mænd på ølejr, samt en såkaldt penisforlænger. Særudstillingen på øverste etage How Dare you- Køn, kamp og klimakrise, har fokus på kønsroller i klimakrisen, ved blandt andet at vise forskellige forbrugsvaner der forbindes med kønnene. 

 Lisbeth på 66 og Victor på 28 er til stede i museets gamle byrådssal, og står foran en hvid gipsfigur af hvad der øjensynligt er en mand, dog med kvindelige karakteristika som bryster. 

 ”Jeg ser jo på mange af de her udviklinger vi har set, mere lighed mellem kønnene, med kvindeøjne, og jeg synes at det er det vigtigste emne man kan have oppe i dag, med alt der sker ude i verden. Det er derfor jeg er her i dag” 

Klientellet

Gæsterne var mange i både antal og afskygninger. Museets tema tiltrækker måske naturligt nok, et overtal af kvinder, specielt i det yngre segment. Det kan dog også have noget at gøre med at Århus C, er landets yngste postadresse, eller at entre i dagens anledning var gratis. Det udnytter Anna på 23, der står og studerer en planche med overskriften ”Et kønnet syn på Greta Thünberg”. 

”Det er jo vores kampdag, og så kunne man komme gratis ind. De har generelt nogle fede udstillinger hernede, som er meget relevante for den her kønsdebat ” 

28-årige Victor giver også sit besyv, da jeg spurgte ham om KØNs udstillinger i hans øjne, kan bidrage noget til kønsdebatten: 

”Udstillingerne hernede er jo ret interessante, specielt som mand. Det er klart at der har været en positiv udvikling for kvinders rettigheder generelt, men det er stadig vigtigt at få pointeret at der stadig er meget langt igen” 

Også Anna på 23, som nu har bevæget sig ned i den dunkle stueetage, og betragter førnævnte forlænger.

”Jeg tror at de kan være med til at få folk til at indse at der stadig er ulighed mellem kønnene, selvom mange tror det modsatte. Ligestilling gavner jo også mænd” 

Udbredelse af debatten 

En undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke lavet for Kforum, viser at blot en fjerdedel af danskerne mener, at kvindernes internationale kampdag er relevante for dem. Spørger man gæsterne lørdag eftermiddag, hvorfor de tror det forholder sig sådan, er der delte meninger. 

Sygeplejersken Lisbeth har et historisk perspektiv på manglen af interessen fra danskerne: 

”Jeg kan huske da museet her skiftede navn fra Kvindemuseet til KØN, syntes mange, at mændene kom og invaderede kvindernes rum. Jeg forstår godt hvis man som mand ikke har lyst til at blande sig for meget i det rum” 

Anna nævner, at hun tror det kan være fordi der ikke er en konkret måde at holde mærkedagen på: 

”Der er ikke nogen bestemt måde at fejre dagen på, man skal ligesom selv tage initiativ på en bestemt måde, som jeg ikke tror folk orker eller gider” 

Victor på 28, tror at mænd ikke føler sig velkomne i ligestillingsdebatten: 

”Mange mænd føler måske ikke at de har en plads i debatten, hverken på den ene eller anden side. Hvilket er ærgerligt, fordi bedre lighed også er godt for mænd.” 

 

Powered by Labrador CMS