Kunstig intelligens kan koste musikbranchen flere milliarder kroner
En ny virkelighed truer musikindustrien, hvor AI-genereret musik potentielt kan ændre de økonomiske og kreative strukturer.
Kunstig intelligens er her, der og alle vegne. På din telefon, på manges læber og nu også i dine øregange.
Mere og mere AI-generet musik bliver smidt op på streamingplatformene side om side med musik, hvor vi kan sætte ansigt på kunstnerne.
Den øget konkurrence kan ifølge en ny rapport få fatale økonomiske konsekvenser for den danske musikbranche.
Konsulenthuset HBS Economics har beregnet sig frem til, at den danske musikbranche vil stå tilbage med et samlet omsætningstab på 6,9 mia. kr. i årene frem til 2030. Milliarder der altså ikke lander i hænderne på de danske musikere eller pladeselskaber. Undersøgelsen er udarbejdet for de danske musikorganisationer Koda og IFPI.
Tyvstjålne toner
Det AI-musik, der bliver udgivet på streamingplatforme, er sange, der kun eksisterer, fordi AI-værktøjer har trænet på allerede eksisterende musik, hvor ophavsretten tilhører de musikere, der har produceret det.
Jacob Skyggebjerg, som er musiker og den ene halvdel af den elektroniske duo Eros For You, er bekymret for, hvor denne udvikling ender. For ham handler det om ejerskab og retten til selv at bestemme, hvad hans musik bliver brugt til.
“Det bør aldrig være standarden, at min musik bliver brugt til at træne en computer. Det kan jo ende med, at min virksomhed ikke kan løbe rundt, fordi der er nogle, der bliver ved med at stjæle fra den – og det går det jo ikke”, siger Jacob Skyggebjerg.
Han er dog stadig nysgerrig på AI, men pointerer nødvendigheden af lovgivning.
“AI kan jo vildt meget, og vi er stadig i gang med at lære dens muligheder. Det skal bare reguleres, sådan at det er til fordel for den kunstneriske udvikling eller for kunstnerne. Aldrig til fordel for AI-virksomheder,” siger Jacob Skyggebjerg.
Kunstig kreativitet
For Jacob er det helt fundamentalt for kunsten, at der har siddet et menneske og brugt tid på det, og mener noget med det.
Den menneskelige værdi og sociale kontrakt i musikken er også noget Jan Løhmann Stephensen ser som værende vigtigt. Han er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i AI, kreativitet og kunst.
Med væksten af AI-musik, lurer også spørgsmålet om hvorvidt den menneskelige kreativitet er truet, og om AI kan erstatte kunstnere.
“Vi har en dagligdags måde at tale om kreativitet, som noget der er særligt menneskeligt. Men AI kan også sagtens betragtes som værende kreativ, så længe der er nogle, der vurderer den som kreativ,” forklarer Jan Løhmann Stephensen.
Han mener dog ikke, at kunst og kreativitet bør automatiseres, og har svært ved at pege på positive ting ved AI-generet musik som en fordel for samfundet eller individet. Han ser kun fordele for store virksomheder i form af øget effektivitet og pres på lønniveauer.
“Hvis man erstatter artisters indtjeningsgrundlag med AI-generet musik, skaber man en maskine-konkurrent, som ikke skal sove, have tag over hovedet eller mad på bordet, og som kan underbyde markedet. Det rykker jo ved hele økosystemet i musikverdenen”, siger Jan Løhmann Stephensen.
Jan Løhmann Stephensen eller Jacob Skyggebjerg kan dog ikke forestille sig, at AI-musik vil kunne overtage hele markedet.
“Jeg tænker umiddelbart ikke, at jeg er ved at miste mit job. Nu er jeg jo også selv live-musiker, og selve koncertdelen af musikbranchen, kan jeg på ingen måde se blive erstattet af AI,” siger Jacob Skyggebjerg.
Se denne video for at forstå AI-musiks rolle i musikbranchen:
