Antibiotika mod øjenbetændelse er unødvendig brug af ressourcer
De fleste tilfælde går over af sig selv, men hvert år får tusindvis af børn antibiotika mod øjenbetændelse, uden det har en nævneværdig effekt. Nu vil en ny anbefaling fra Vælg Klogt stoppe den dyre og unødvendige praksis.
Har dit barn haft øjenbetændelse? Så kender du turen til lægevagten og kampen med øjendråber. Men vidste du, at behandlingen sjældent gør en forskel og hvert år koster sundhedsvæsnet millioner?
I 2024 blev der indløst mere end 350.000 recepter på antibiotika mod øjenbetændelse, og prisen for medicinen alene løber op i mere end 45 millioner kroner.
Nu skal den praksis ændres med en ny anbefaling fra organisationen Vælg Klogt, der er et samarbejde mellem Danske Patienter og sundhedsfaglige eksperter.
”Der er ingen grund til at bruge antibiotika ved mild øjenbetændelse, for sygdommen er sjældent alvorlig og går i langt de fleste tilfælde over af sig selv inden for en uges tid,” siger Anton Pottegård, der er professor i lægemiddelbrug på Syddansk Universitet og med i arbejdet bag anbefalingen.
Tallene taler deres tydelige sprog: Uden behandling vil 83 ud af 100 børn være raske efter en uge. Hvis de får antibiotika, vil det være omtrent 86 ud af 100. Effekten er altså minimal og i de tilfælde, hvor antibiotika gør en forskel, forkorter det kun sygdomsperioden med et halvt døgn. Til gengæld kræver det, at forældre drypper barnets øjne flere gange dagligt.
”Gevinsten ved at bruge øjendråberne er stort set nul, og så er det altså hellere ikke sjovere at dryppe øjne, hverken for forældre eller børn,” påpeger Anton Pottegård.
Myten, der holder liv i recepten
Ifølge Anton Pottegård er der opstået en sejlivet myte om, at børn skal have antibiotika for at måtte komme i daginstitution, når de har øjenbetændelse. Forældre vil gerne gøre det rigtige og ringer til lægen, der står med valget om tage diskussion om antibiotika eller ej eller at udskrive recepten.
"Vi har fået skabt en praksis om, at øjenbetændelse altid kræver antibiotika. Og den bliver selvforstærkende, for når lægen ordinerer antibiotika, understøtter det fortællingen om, at behandling er nødvendig, og at det var rigtigt at ringe. Forældrene får ikke at vide, at det nok ikke gør den store forskel. Men de får en recept og besked om at dryppe tre gange dagligt i syv dage," forklarer Anton Pottegård.
Et unødvendigt mønster
Hver recept koster ikke kun penge til medicin. Den koster også tid hos lægevagten, der kunne være brugt på borgere med alvorlige behov. Når øjenbetændelse er af de hyppigste kontakter til lægevagten, bliver det tydeligt at der er tale om et betydeligt ressourcespild, og ifølge Anton Pottegård også et oplagt sted at sætte ind.
"Vi bliver nødt til at bruge ressourcerne mere begavet, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer. Bæredygtighed i sundhedsvæsenet handler først og fremmest om personaleressourcer. Og her er unødig brug af antibiotika mod øjenbetændelse en af de lavthængende frugter," pointerer han.
