Løb onsdag, svømning mandag og petanque torsdag: Ældre i pensionsalderen dyrker motion for fællesskabet

Motion og fællesskab går hånd i hånd for de ældre danskere i pensionsalderen.

Det viser ny undersøgelse fra Idrættens analyseinstitut om ældres sports- og motionsvaner. Fællesskab er nemlig blevet den andenstørste motivationskilde for ældre mellem 65 år og 80 år kun overhalet af at holde sig i god form.

Næstformand for ældreidræt i Aarhus1900, Pia Bay, blev medlem af foreningen i det hun blev folkepensionist. Nu har hun været medlem af bestyrelsen de sidste 4-5 år og fortæller, at fællesskab vægtes højt på deres seniorhold.

”Fællesskabet prioriteres hos os. Vi har både nogle, der løber sammen, går sammen eller dyrker gymnastik sammen”.

72-årige Niels Walter Møller, der selv har gjort brug af foreningens løbeture, fortæller også om fordelene derved.

”Det kan være fint nok at løbe en tur alene, og det er selvfølgelig også bedre end slet ikke at lave noget, men jeg synes, at der er god effekt i at lave noget sammen med andre”.

Fællesskabet eksisterer ikke kun i idrætten

Pia Bay uddyber, at medlemmerne benytter sig af foreningens tilbud, ikke blot for at motionere i fællesskab, men også for netop at dyrke det sociale fællesskab, der følger med.

”Udover de forskellige idrætshold, har vi en række sociale begivenheder. Hver onsdag mødes vi til fællesspisning, hvor vi blandt andet synger højskolesange sammen. Så har vi julefrokost, fastelavnsfester og årlige udflugter.”

Hun fortæller ligeledes at flere af foreningens medlemmer er kommet til at kende hinanden godt, og dermed kan de for eksempel også få sig en sludder, hvis de går og har det lidt svært.

Pensionen spiller ind

I rapporten står det faktisk ligeledes klart, hvordan motiver som det at være en del af et fællesskab stiger fra 28 procent blandt de 60-64-årige til hele 40 procent blandt de 70-79-årige.

Det kan afspejle, at det fællesskab man tidligere har delt med kollegaer gennem arbejdslivet, nu i stedet søges gennem sport og motion, eksempelvis i foreninger som Aarhus 1900.

Sundheds- og idrætskonsulent hos Ældresagen, Tina Jensen, skriver i et skriftligt svar:

”Når man går på pension, forsvinder det daglige sociale fællesskab på arbejdspladsen. Behovet for at være sammen med andre er et fundamentalt, biologisk og psykologisk behov hos mennesker, der kan sidestilles med behovet for mad, vand og husly. De er afgørende for vores sundhed og trivsel. Nogle vælger at dyrke motion sammen med andre, nogle vælger at blive frivillig fx i Ældre Sagen, andre noget helt andet.”

Det er altså ifølge Tina Jensen afgørende for mennesker at bevare et dagligt socialt fællesskab, og netop dér er motionen et godt værktøj. Som Pia Bay fortalte, prioriteres sociale begivenheder udenfor motionen også i meget høj grad hos deres forening.

Samlever eller ej

En anden undersøgelse om motionstilbud i Ældresagen, ligeledes fra Idrættens Analyseinstitut, viser, at idrætsaktive ældre i pensionsalderen i stigende grad føler sig som en del af et fællesskab, og at hvorvidt de har en samlever ikke har betydning for deres udbytte af fællesskabet i idrætten.

Det tyder på, at det fællesskab de ældre i pensionsalderen bygger igennem idrætten er uafhængigt af andre relationer, netop lidt ligesom det fællesskab man bygger på en arbejdsplads.

”Det er dejligt at have nogle at snakke med, mens man går eller løber. Man kan sige, at det er den sidste livsfase, hvor vi kan følges ad,” siger Pia Bay.