"Må jeg ikke bare komme ud?": Kvinde tiltalt for bedrageri skal tilbage i arresten

Døren ind til retssalen går op. Ind kommer to politibetjente i selskab med den tiltalte. En ung, lav kvinde iført blåt North Face-tracksuit, hvide tennissokker og sorte badesandaler.

To store plastre på venstre side af kvindens hals er umulige ikke at bemærke. Det samme gælder bæltet, der fikserer kvindens hænder til kroppen.

Proteinpulver og champagne 

Der er lagt op til en lang dag i retssal 3 i Retten i Aarhus, hvor anklageskriftet lyder på 33 sider og 81 forhold.

“Jeg går ind i butikkerne og tager deres varer, og så returnerer jeg dem.” 

Nummeret var det samme, da kvinden fra 2022 til 2025 turnerede landets supermarkeder. Ved hjælp af gamle kvitteringer fik kvinden penge retur for varer, hun havde taget. Typisk proteinpulver eller champagne, forklarer hun. 

Kvinden taler lavt og utydeligt. Hun har tyggegummi i munden og hviler hovedet i sine hænder. Dommeren beder hende flere gange om at tale højere og sætte sig tættere på mikrofonen. 

Det står hurtigt klart, at de 81 forhold kræver mere end én retsdag, og dommeren skal derfor tage stilling til, om kvinden skal forblive varetægtsfængslet. Kvinden er tydeligvis urolig under retsmødet. Tripper utålmodigt på stolen, beder flere gange om en pause, kigger desperat ned på sin kæreste på tilhørerpladserne. 

Hun har allerede været varetægtsfængslet i tre måneder. Skal hun blive siddende indtil 1. december – den forventede dato for det sidste retsmøde – bliver det i alt 164 dage. 

Danmark de seneste år har fået kritik for, at varetægtsfængslede fylder for meget i de danske fængsler. Ifølge en rapport fra Europarådet sidder 38 procent af fængslede i Danmark i varetægt. Det skal ses i lyset af, at varetægtsfængslede i Danmark sidder der længe og typisk har ringere forhold end afsonende indsatte.

Tvivl om psykiatriske symptomer 

Med desperation i stemmen taler kvinden for en gangs skyld højt og tydeligt, da det drejer sig om spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling. “Jeg kan ikke sidde i arresten mere. Jeg bliver mere og mere skør,” siger hun. 

Ifølge forsvareren er kvinden slet ikke egnet til at sidde i arresten. Hun har psykiatriske symptomer. Hun er i behandling med flere medicinske præparater. Hun har været indlagt på psyk flere gange. Hun hører stemmer. Hun er selvmordstruet. Har haft selvmordsforsøg.

Han påpeger de store plastre på kvindens hals. 

“Må jeg ikke bare komme ud?” beder hun. 

Forsvareren mener, kvinden bør overføres til en lukket psykiatrisk afdeling, hvis hun skal forblive i politiets varetægt.

Anklageren indvender, at lægerne i kvindens journal sår tvivl om kvindens psykiske tilstand. “Det mistænkes stærkt, at patienten simulerer eller aggraverer psykiatriske symptomer,” lyder det. 

Tilbage i arresten 

Dommeren er klar i tonen, da hun afsiger kendelse i spørgsmålet om kvindens fortsatte varetægtsfængsling. Der er ikke grundlag for løsladelse. Der er heller ikke grundlag for at overføre kvinden til en lukket psykiatrisk afdeling. Det kræver lægefaglig indikation, forklarer dommeren. Det er der ikke på nuværende tidspunkt.

Forsvareren kærer med det samme kendelsen til landsretten. For nu står det dog fast: Kvinden skal tilbage i arresten.

Næste retsmøde er i sagen er sat til 26. november.