Man er vel sømand

”HVA?”

”Hvad har den største udfordring i dit liv været?” Bliver der gentaget.

”Udfordringer har jeg sgu ikke prioriteret,” svarer Svend nærmest afvisende, mens blikket bliver mod vandlinjen.

Det ene ben hviler på det andet, så træskoen kæmper for at holde sig på foden. Træbænken under ham er ru og river i Canada Goose jakken. Den er åbnet, så man kan ane de lange grå hår, der skyder frem fra brystet, som vintergækker i skovbunden på denne årstid. Afslappet skuler den pensionerede sømand ud over vandet med smøgen i mundvigen. Der dufter af salt, tang og cigaretrøg. Det er næsten en kliche.

Så kigger han ned på tommelfingerens tømmerlus, og linjerne i hans ansigt bliver til rynker.

”Jamen det ka’ vel kaldes en udfordring, da jeg skulle starte min virksomhed.”

Cigaretten får et smølfespark, og han fortæller videre. 

Et ældre træskib fangede en dag Svends øjne, som endte med at blive hans levevej. På egen hånd renoverede han hele skibet, hvorefter det skulle fragte eventyrlystne turister til nye kyster. På den måde kunne Svend tjene til dagen og vejen, og samtidigt udleve drømmen om et liv på havet. 

Canada, Caribien, Grønland. Svend sejlede jorden rundt, og havde konen med. Nogle gange. ”Jeg havde tre snothvalpe med som besætning.” Snothvalpene skulle hjælpe til på skibet, især når turisterne kom ombord, for dem havde Svend ikke altid tålmodighed til.

”Min krop tog skade af det arbejde, et skib kræver. Men sådan er det.”

I 30 år levede Svend et liv med havvind i ansigtet. Han fik to børn med sin kone, og da ders liv ikke længere kunne forenes, blev de skilt. Kort efter skilsmissen fandt Svend en ny kone. ”Man er vel sømand,” siger han uden en ændring i ansigtet.

I dag bor Svend på fast grund i Risskov med sin kone, men søger dagligt ud mod vandet.