Mand dømt for besiddelse af overgrebsmateriale: Tre måneders fængsel
Retten i Randers lagde vægt på materialets grovhed og mængde, da en 52-årig mand torsdag blev idømt ubetinget fængsel.
Han sad stille, hænderne foldet, svarede kort og kiggede ned i bordet. Han vidste godt denne dag ikke var sjov. Han virkede træt og trist. Den 52-årige mand, der torsdag modtog sin dom i Retten i Randers, havde over 300 timers overgrebsmateriale liggende på sin telefon. Han erkendte alt – men håbede på behandling frem for fængsel.
En 52-årig mand blev den 18. september ved Retten i Randers idømt tre måneders ubetinget fængsel for besiddelse af overgrebsmateriale med personer under 18 år.
Materialet blev fundet på mandens Samsung Galaxy-telefon under en ransagning i juli 2023. Politiets Nationalt Cyber Crime Center (NC3) kortlagde senere indholdet: 777 billeder og 1621 videoer – svarende til over 300 timers video. Flere af filerne var kategoriseret som særligt grove.
Manden sad stille og besvaret de fleste af spørgsmålene med "ja", imens han havde svært ved at vide, hvor han skulle holde blikket. Han erkendte sig skyldig og forklarede, at han ikke husker hvad han havde søgt på, for at få fat i materialet, men godt vidste det han havde downloadet var ulovligt. Forsvareren rejste sig og argumenterede for en betinget dom med sexologisk behandling, som manden var indstillet på. Anklageren afviste dette med henvisning til tidligere sager som var sammenlignlige. Anklageren lagde særlig vægt på materialets grovhed, hvor en del af materialet hørte i kategori 3. Anklageren gik derfor efter tre måneders ubetinget fængsel, hvilket dommeren var enig i.
De prøvede allerede at køre sagen i januar 2025, men dengang mente dommeren ikke den kunne køres som tilståelsessag. Derfor blev der i marts 2025 rejst ny sag mod manden, hvorfor sagen nu først er blevet afgjort.
Manden var ikke tidligere straffet og oplyste, at han “ikke har det så godt”, men har aldrig været i kontakt med psykiatrien.
Da dommerene skulle aflægge dom lagde de vægt på mængden og karakteren af materialet og idømte derfor manden tre måneders ubetinget fængsel, beslaglæggelse af telefonen og delvis betaling af sagens omkostninger.
Dommen blev modtaget uden protest. Den tiltalte forlod retssalen en smule påvirket og hurtigt – uden et sidste ord. Nu har anklagemyndigheden 14 dage til at beslutte om de vil anke sagen.