Med musikken fra Rumænien til Lille Torv

“Min far døde da jeg var 16," fortæller George. "Det var ham der plantede kærligheden til musik i mig."

George Simion sidder på Lille Torv med sin trofaste violin ved sin side. Folk omkring ham har lynet jakkerne ned og taget solbrillerne på for første gang i år.

Et mobilepay logo af pap er sat op i den åbne violintaske foran ham. Han har placeret sig på en tynd skammel, midt på torvet foran Magasin. Han skal nemlig tjene lidt ekstra til familien hjemme i Horsens. Udover violinist, har han blandt andet været Woltbud og postbud.

"Jeg færdiggjorde skolen i Rumænien. Det var det min far ønskede." 

Han nåede lige at blive færdig på musikkonservatoriet, før han smuttede. Og smuttede gjorde han. Helt til København. 

“Det var i København jeg fik lov til at spille et par store koncerter med en kendt dirigent. Det var vidunderligt.” 

Men selvom George fik lov til at spille store klassiske koncerter i København, var økonomien presset og i virkeligheden synes han København, var for larmende og stressende. Han flyttede derfor til Horsens, hvor han er glad for at være nu. Specielt når man sammenligner med Rumænien. 

“Rumænien er lort. Her er meget bedre. Man har frihed. I Rumænien kan man ikke bare gå ned og købe en is, når man har lyst til det. Det er der ikke penge til. Og selv hvis man fik et arbejde og arbejdede 24/7 ville man ikke have noget til overs sidst på måneden. Danmarks system er langt bedre. Har man et arbejde, så er man sådan set good. Det er en stor personlig frihed. Det er jeg taknemmelig for.” 

Og selvom George har været langt under vejs, før han endte i Horsens, så har musikken som hans far plantede i ham, fulgt ham hele vejen.

"Selv hvis det ikke var for at tjene lidt ekstra til min familie, vil jeg stadig sidde her og spille violin. Jeg kan bare ikke lade vær.”