Med techno og fællessang. En yogatime udover det sædvanlige.

Som en gong i et tempel, markerer lyden af domkirkens kirkeklokker, at det er tid til techno yoga i anledning af Aarhus Festuge. En efterskoleklasse dukker op i sidste øjeblik. Midt i fortvivlelsen over vejret og en strabadserende cykeltur, hvisker en af drengene ”Lige så snart der kommer techno, skal det nok gå” til sine klassekammerater.

I det lille hvide telt er måtter i forskellige farver bredt ud på brostenene. Her har man ikke sko på. Tennissokker og kulørte tånegle får lov til at se dagens lys. Mens få er dukket op i sportstøj, har de fleste valgt at beholde regnjakken på. ”Vi kommer til at få det varmt” advarer instruktøren, Marie Louise Mastrup, da hun går på scenen.

Yogadeltager, Gabriela Naydenova, kigger op på Marie Louise, mens hun tager sin jakke af. Det er ikke første gang hun afprøver sportsgrenen, ligesom det heller ikke er første gang, at hun har Marie Louise som instruktør.

Det er dog særligt musikken, der har fået techno-fans, som Gabriela, til at trodse regnen. 

”Man kan lave nogle mere dynamiske bevægelser end normalt. Det er også bare en slags musik, som jeg godt kan lide at høre i min hverdag”, smiler hun.

Dette er Marie Louise godt klar over er tilfældet for mange, og derfor er playlisten også nøje tilrettelagt. Intet er tilfældigt.

”Næsten alle sangene er valgt efter energiniveau og tekst. Den første sang er teksten for eksempel ’Come and follow me, I’ll take you somewhere’, for vi skal ud på en rejse”, forklarer hun.

Violiner over et hårdt beat, kommer over højtaleren. Efter en kort opvarmning, er det ned på alle fire i en ”cat/cow”, hvor ryggen skiftevis strækkes og krummes. Dette er en svær disciplin for flere af efterskoleeleverne, der er hårdt ramte af grineflip. ”Jeg ligner en kat, der er ved at kaste op”, hviskes der mellem fnis fra bagrækken.

Vi bevæger os videre i dyreriget over i en ”downward dog” – nu til tonerne af en techno version af Nina Simone klassikeren Feeling Good. Et hav af muntert vrikkende numser til den energiske musik.

Mens deltagerne er nede i knæ, sker det utænkelige. Pludselig stilhed og stilstand. Forvirringen breder sig. Telefonen er gået ud og det er anlægget også. ”Der er hydration break”, annoncerer Marie Louise, mens hun får en tekniker til at kigge på elektronikken. Det viser sig at være sværere end man tror at få gang i højtalerne igen.

”Det her er det værst tænkelige tidspunkt!”, sukker Marie Louise.

Men så sker der et mirakel. Der udbryder spontan fællessang. Hele teltet synger med. Alt hvad der skulle til var bare Shaka Loveless hittet I Nat Er Vi Ladt, hvor teksten ironisk nok er ”Vi springer højtalerne”.

Det vides ikke om det er sangen, fællesskabet eller bare rent held, der gør, at højtaleren vækkes til live. Men technoen kommer tilbage og yogasessionen genoptages. En mand i gul fodboldtrøje og to forskelligfarvede strømper danser lidt på måtten mellem stillingerne.

Seancen afsluttes med meditation til musik fra filmen Interstellar. Marie Louise trækker et tarotkort frem – noget hun altid slutter sine yogatimer af med. ”I trust that my life is unfoldning exactly as it should” er dagens ord at gå hjem på. Måske var det faktisk meningen, at teknikken skulle drille, så fællesskabet kunne opstå.

Da jeg bagefter spørger Gabriella om, hvad hun tager med sig fra dagens time, er det hverken øget smidighed eller dyreriget, der fylder.

”Mit yndlingsøjeblik var faktisk da musikken stoppede. Vi fandt alligevel ud af, hvordan vi kan have det sjovt sammen, uanset om musikken kører eller ej”, smiler hun.