Mere end øl på hanen: Mikrobryggerier binder lokalsamfundet sammen

Forestil dig en sommeraften i en lille dansk by. Musikken spiller på torvet, folk griner, og i hånden har de et glas øl – brygget lige rundt om hjørnet.

Det er ikke bare en drik, men en fortælling om fællesskab, lokal stolthed og kulturarv.

For Nick er det lokale mikrobryggeri blevet en synlig del af byen – og et brand, der er med til at præge byens ansigt udadtil.

Betydning for lokalsamfundet

I flere danske lokalsamfund er mikrobryggerier blevet en fast del af det lokale liv.

De er til stede ved arrangementer, sælger lokalt og fungerer som et socialt mødested.

Samtidig bliver der færre bryggerier i Danmark. Antallet er faldet de seneste år, og udviklingen markerer et brud med mere end to årtiers vækst, ifølge Beerticker og Bryggeriforeningen.

Ifølge forskere og branchefolk kan udviklingen få betydning for de lokalsamfund, hvor bryggerier bidrager til lokal identitet og fælleskab.

En mættet branche

Den danske mikrobryggeribølge tog fart i 00’erne, hvor små bryggerier skød op i både byer og landdistrikter.

Ifølge Bryggeriforeningen er branchen relativt ung og befinder sig nu i en fase, hvor ikke alle bryggerier overlever.

“Efter en årrække, hvor der har været en masse små bryggerier, er det naturligt, at nogle ikke kan klare det økonomisk”, siger Louis Illum Honoré, kommunikationschef i Bryggeriforeningen.

Udviklingen betyder, at antallet af mikrobryggerier reduceres, efterhånden som branchen bliver mættet.

Særligt stigende produktionsomkostninger og hård konkurrence presser de mindste aktører.

“Det, der er særligt for vores branche, er, at maltbyg og humle er steget kraftigt i pris – blandt andet på grund af krigen i Ukraine, da det er en stor kornproducerende nation”, siger Louis Illum Honoré.

Ifølge Bryggeriforeningen betyder det, at økonomien for mange små bryggerier bliver stadig mere sårbar, især hvis salget primært er lokalt.

Kulturprodukt

Ifølge Kasper Støvring, ph.d. i litteraturvidenskab og kulturstudier, spiller lokale virksomheder en vigtig rolle i lokalsamfund.

“Lokalsamfund holdes sammen af borgerligt engagement og lokale initiativer. Når sådanne initiativer mislykkes, svækkes lokalsamfundet”, siger han.

Han peger samtidig på, at øl ikke blot er en handelsvare, men også et kulturelt produkt.

“Øl er et kulturprodukt – en del af dansk kultur og vores ølkultur, som har rødder hundrede år tilbage.”

Når et mikrobryggeri lukker, kan det derfor opleves som mere end en økonomisk begivenhed.

Det kan også opleves som et tab af lokal identitet og stolthed.

“Stoltheden over et lokalt bryggeri styrker fællesskabet og dermed livskvaliteten”, siger Kasper Støvring.

Et mødested der smitter af

Egon Bjørnshave Noe, leder af Center for Landdistriktsforskning, fremhæver mikrobryggeriernes rolle som mødesteder.

“Et mikrobryggeri giver et mødested, hvor folk samles. Det skaber fælles identitet, styrker lokal stolthed og bidrager til sammenhængskraften", fortæller han.

Han peger også på, at det har indvirkning på andre dele af lokalsamfundet.

"Det handler om at samarbejde om at udvikle et område og skabe et godt miljø. Det smitter af på andre aktiviteter, som lokale arrangementer, og har stor betydning for, hvordan folk oplever at bo et sted med fællesskabsfølelse", siger Noe.

Ifølge Bryggeriforeningen sælger mange mikrobryggerier primært lokalt.

“Det handler ikke kun om arbejdspladser og vækst, men også om lokal kulturel identitet og fællesskab”, siger Louis Illum Honoré.

Når et mikrobryggeri lukker, forsvinder ikke kun et produkt fra hylderne, men også et lokalt mødested og et symbol på fælles identitet.

Mikrobryggerier har i flere lokalsamfund fået en rolle, der rækker ud over ølproduktionen – og derfor kan en lukning få betydning langt ud over økonomien.