Mies ro kom med kaos
Mie Fjelsø Christiansen er stormende forelsket, og en morgen vågner hun, og har haft en drøm: hun er gravid. Men heldigvis er det kun en drøm. I hvert fald i begyndelsen.
Mie Fjeldsø Christiansen er netop gået fra en kæreste, og er blevet stormende forelsket i en ny. Relationen er fuld af kærlighed, kaos og usikkerheder. En morgen vågner hun, og har drømt, at hun er blevet gravid. Det griner hun af, og de taler om, hvor upassende det ville være at få et barn nu.
Men som dagene skrider frem, får Mie Fjeldsø Christiansen en fornemmelse af, at det måske ikke kun var en drøm. Det er virkelighed.
Hør Mie Fjeldsø Christiansens historie om en uplanlagt graviditet, der ender med at blive et roligt vendepunkt i tilværelsen.