Mobning kan spores gennem hele livet: "Det har kostet mig et normalt liv"

Mobning ser ud til at sætte spor langt ind i voksenlivet. Nye tal viser blandt andet, at voksne med mobbeerfaringer vurderer deres livskvalitet lavere end resten af befolkningen – også mange årtier efter folkeskolen.

Offentliggjort

"Det har kostet mig et normalt liv", siger 33-årige Helene Nielsen om den mobning, der gennemsyrede hendes børne- og ungdomsår.

Voksne danskere, der blev mobbet i folkeskolen, vurderer i gennemsnit deres livskvalitet lavere end mennesker, der ikke har oplevet mobning. Det viser en ny undersøgelse fra Realdania, Unges Livskvalitet 2026. 

Resultaterne er særligt relevante, fordi mobning ikke kun hører fortiden til. Den seneste nationale trivselsmåling viser, at flere skoleelever i dag oplever at blive mobbet end for fem år siden. 

Mobningens spor i voksenlivet  

Forskellen i Realdanias undersøgelse går igen på tværs af alle undersøgte aldersgrupper. Mere end 50 år efter skoletiden rapporterer mennesker, der blev mobbet som børn, nemlig stadig lavere livskvalitet end deres jævnaldrende. Blandt 70-79-årige er gennemsnittet 7,45 ud af 10, for dem, som har oplevet mobning. Gennemsnittet i aldersgruppen ligger på 7,89. 

Undersøgelsen kan ikke fastslå, at mobningen er årsagen til den lavere livskvalitet. Men forskning peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor oplevelser fra skoletiden kan sætte spor langt ind i voksenlivet.  

Kilde: Realdania, Unges Livskvalitet (2026), Figur 4.10

Et liv fyldt med mistillid 

Hvad de langsigtede konsekvenser konkret kan betyde, oplever Helene Nielsen stadig. Den 33-årige er et eksempel på en af dem, der lever med mobningens konsekvenser hver dag.  

Kontakt Livslinien

Hvis du eller nogen, du kender, kæmper med tanker om selvmord, så kan du få hjælp hos Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage.

Hun fortæller blandt andet om selvskade, selvmordsforsøg og et længere hashmisbrug. Ifølge hende, har hun samlet oplevet omkring 13 års mobning gennem sin skole- og uddannelsestid.  
 
"Det var både psykisk og fysisk mobning. Jeg er blevet bundet til gyngestativer, spærret inde i et skab og slået gentagne gange." 

Selvom det er mange år siden, beskriver hun stadig et liv præget af stress, mistillid og frygt for at begå fejl. 
 
“Det har kostet mig et normalt liv. Det har kostet mig at kunne finde ud af at fungere i samfundet uden konstant at være bange og stresset." siger hun. 

Flere børn oplever mobning 

Historien om Helene Nielsen står ikke alene. Flere undersøgelser peger på, at mobning kan hænge sammen med både lavere livskvalitet og psykiske udfordringer mange år efter skoletiden.  

Den seneste nationale trivselsmåling fra Skolestyrken viser, at andelen af eleverne i 4.-9. klasse, der har oplevet mobning er steget fra 8,4 procent i 2019 til 13,2 procent i 2025. Det er en stigning på 57 procent.  

Udviklingen gør det relevant at undersøge, hvilke konsekvenser mobning kan have senere i livet. Selvom forskning ikke kan fastslå, at mobning alene forårsager problemer i voksenlivet, peger flere studier på en sammenhæng.  

I et studie fra 2014, offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Psychiatry, fulgte forskere fra Duke University og King's College London mere end 7.000 britiske børn gennem flere årtier.  
 
Studiet viste, at personer, der blev mobbet som børn, fortsat havde øget risiko for sociale, helbredsmæssige og økonomiske problemer næsten 40 år senere. Risikoen var særligt høj blandt dem, der gentagne gange blev udsat for mobning. 

Spor der varer ved 

For Helene er de langsigtede konsekvenser tydelige.

"Jeg har altid beskrevet mit liv sådan lidt som en gammel VHS-film, hvor båndet indeni er blevet revet over og lavet huller i og ridset. Jeg har måttet lime det sammen utallige gange. Du kan godt afspille filmen, men den hakker. Det kan godt være, at den virker nu, men den vil altid være beskadiget." 

Følelsen af at være mærket af oplevelserne går igen i flere studier, der peger på sociale relationer som en mulig forklaring på den lavere livskvalitet. 

Ar på relationerne 

"Jeg er heldig at have en god familie, der gør alt hvad de kan for at gribe mig. Det giver livet noget værdi." - Helene Nielsen

En undersøgelse fra 2020, udarbejdet af forskerne Helle Raabøl Hansen og Jens Christian Nielsen for Mary Fonden, viser, at voksne der er blevet mobbet som børn, oftere rapporterer om social usikkerhed i dagligdagen, end folk der ikke er blevet mobbet. 

Også Realdanias nye undersøgelse om livskvalitet finder en sammenhæng mellem mobbeerfaringer i barndommen og lavere tillid til andre mennesker.  
 
Blandt de 18-29-årige som primært har dårlige minder fra folkeskolen, rapporteres den gennemsnitlige tillid til andre mennesker til 6,39 på en skala fra 1 til 10. Blandt dem der har overvejende positive minder fra skoletiden er gennemsnittet 7,87.  

33-årige Helene Nielsen genkender selv følelsen af mistillid. Hun fortæller, at hun i mange år havde svært ved at lukke andre mennesker ind og ligefrem forsøgte at holde nye bekendtskaber på afstand. 


"Du møder et menneske, og så er det med mistillid med det samme. Hvad vil de? Hvad er deres agenda? Jeg turde ikke lade dem komme tæt på." 

Relationer som beskyttelse 

Selvom mobning kan sætte spor langt ind i voksenlivet, er faktorer, der kan mindske konsekvenserne. Ifølge Stine Kaplan Jørgensen, ph.d. og lektor på Københavns Professionhøjskole og forsker i interventioner mod mobning, spiller nære relationer en afgørende rolle. 

"Det er en beskyttende faktor, at man har et nært venskab. Eller at man har forældre og lærere, som bliver ved med at være der for en."  

Hun understreger samtidig, at mennesker, der har været udsat for mobning, ofte har brug for lang tid til at genopbygge tilliden til andre. 

"Når man har været udsat for mobning, så skal man have tusind chancer. Det at der er nogen, der rækker ud, om det så bare var hemmeligt, gør en kæmpe forskel. Det samme med voksne, som bliver ved med at være der for en og ikke i afmagt giver op."  

For Helene Nielsen var der ikke mange lærere, som blev ved med at være der for hende. Til gengæld peger hun på sin far som den vigtigste støtte gennem årene. 

"Jeg har været heldig med den far, jeg har. Min far har 100 procent fået mig igennem mange af de værste dage, jeg har haft. Havde jeg ikke haft min far, så havde jeg været død for længe siden. " 

 

 

Powered by Labrador CMS