Når det ikke kun er en glæde at blive mor
For mange forældre er det at få et barn forbundet med glæde og en lykkefølelse. Men det er langt fra virkeligheden for alle. For Mia Maja blev tiden efter fødslen i stedet præget af hospitalsbesøg og indlæggelse. Nu efterlyser patienter og organisationer bedre hjælp for de omkring 60 danskere, der hvert år rammes af en fødselspsykose.
Mia Maja Holst Manstrup føder en efterårssøndag, men allerede to dage senere, da hun ligger på barselsgangen, begynder hun at opleve, at noget ikke er, som det skal være. Den første tid efter fødslen blev der for Mia Maja vendt op og ned på det hele. Senere viste det sig, at hun havde udviklet en fødselspsykose.
Mine forventninger var, at fødslen ville blive svær, og tiden efter ville blive nem. Det viste sig så at være fødslen, der var nem, og tiden efter, der blev svær.
Hjælpen der lader sig vente
Fødselspsykose er en alvorlig efterfødselsreaktion, som skal resultere i indlæggelse. Sådan lyder det fra Ugeskrift fra Læger. Alligevel oplever både tidligere patienter og organisationer, at sygdommen ikke altid bliver opdaget hurtigt nok. Forperson for Landsforeningen Sind og Fødsel, Maria Jørgensen, der også selv har haft en fødselspsykose, savner en hurtigere opsporing.
”Jeg kunne være rigtig interesseret i, at vi får skabt en kultur, hvor folk ikke bliver så syge, før de får hjælp. Mange aner simpelthen ikke, hvad der sker med dem.”
Også Mia Maja Holst Manstrup oplevede, at det tog lang tid, før hun forstod, hvad hun havde været igennem.
Jeg fandt først ud af, at det var en fødselspsykose længe efter, det var aktuelt. Jeg finder først ud af det i nærheden af halvandet til to år efter jeg har haft det.
Et alvorligt sygdomsbillede, der kan være svært at få øje på
Kritikken fra både Maria Jørgensen og Mia Maja Holst Manstrup bakkes op af nyere forskning. I et studie af 130 kvinder fandt forskere tre forskellige profiler af fødselspsykose. Kun den ene profil svarede til det klassiske sygdomsbillede af en fødselspsykose.
Det tyder derfor på, at nogle kvinder kan have symptomer, som sundhedspersonalet ikke nødvendigvis forbinder med en fødselspsykose, hvorfor nogle kvinder risikerer at blive overset. Ugeskrift for Læger påpeger her, at det er vigtigt, vi holder høje med dem, der bliver overset.
Et område med videnshuller
Men spørger man overlæge Maj Vinberg fra Region Hovedstadens Psykiatri, ved vi på nuværende tidspunkt ikke nok omkring sygdommen.
"Man mangler virkelig noget viden, og vi er der stadig ikke, så vi kan forebygge det".
Maj Vinberg tilføjer yderligere, at vi slipper forældrene for hurtigt efter fødslen - og uden den gode svangeromsorg.
"Noget der er vigtigt, er en god svangeromsorg. Mange bliver sendt meget tidligt hjem, 10 –12 timer efter du har født. Der når man jo ikke at opdage, hvis der en kvinde der reagerer lidt underligt".
Mia Maja Holst Manstrup er overbevist om, at hendes forløb kunne have set markant anderledes ud, hvis hun var blevet grebet tidligere.
"Hvis jeg var blevet mødt undervejs, kunne det have været undgået, at det gik så vidt. Da selve psykosen begyndte at manifestere sig, blev jeg hverken mødt med nogen, der var opmærksomme på, hvad der var ved at ske og heller ikke den korrekte hjælp. Så hele mit forløb har været under alt kritik."
Efterfølgende har hun fået en undskyldning fra både fødested og psykiatri. Oplevelsen har dog også efterladt hende med et klart ønske for den fremtidige indsats på området.
Man skal kunne blive screenet for fødselspsykoser. Det gør man ikke lige nu - kun for fødselsdepressioner.
