Når hverdagen koger over, redder færdigretterne aftensmaden igen

Hverdagens stress får børnefamilier til at ty til færdiglavede løsninger, fremfor det hjemmelavede. Men hvilke konsekvenser har det, og er det ligeså farligt som vi tror?

”Jeg laver madplan hver uge. Det giver ro i hverdagen at vide hvad man skal hive op af fryseren”, fortæller Christina Rubin
Offentliggjort

I en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer, svarer 48%, at deres aftensmad indeholdte en eller flere former for convenience. 

Fødevarestyrelsens tre råd til at vælge de rigtig madvare

1.Tjek indholdet af sukker, salt og mættet fedt – Det vil gavne din sundhed hvis du spiser mindre af disse næringsstoffer.

2.Kig efter nøglehulsmærket – Nøglehulsmærket indikerer hvilke madvare der er gode alternativer til ultraforarbejdet mad

3.Følg de officielle kostråd – Kostrådene hjælper dig med at se hvad du skal spise mere af, sammen med hvad du bør spise mindre af

Hvis man for ofte spiser mad, der er alt for kalorie- og ernæringsmættet, som færdigretter ofte er, vil det på sigt resultere i langsom lagring af fedt, der kan resultere i en sundhedsskadelige mængde af fedt på kroppen, siger ernæringsekspert Morten Elsøe til Scleroseforeningen.

Når hverdagen løber fra dig

En af årsagerne til, at børnefamilier ofte ender med at bruge færdiglavede komponenter i aftensmaden, er at børnefamilier oplever mere tidspres end husstande uden børn.

Det bekræfter samme rapport fra Landbrug og Fødevarer. Undersøgelsen viser at 27% svarer, at de ikke har lige så lang tid til madlavning, som de gerne ville. 

Christina Rubin er mor til to piger på 14. Hun går selv efter at købe så meget økologisk og friske råvarer som muligt, men afviser ikke, at der kan komme en frostpizza, her og der.

”Når jeg er presset, er det en frostpizza, der ryger i ovnen, dog sker det sjældent.”

Tendensen til at være tidspresset over madlavning, bliver større og større, jo flere børn, familierne har. 28% af børnefamilierne bruger også færdiglavede retter til at få enderne til at hænge sammen i en travl hverdag, hvor tiden ikke er til at stå i køkkenet hele aften.

”Jeg laver madplan hver uge. Det giver ro i hverdagen at vide, hvad man skal hive op af fryseren”, fortæller Christina Rubin, og peger på sin egen løsning på at få enderne til at mødes.

Måltidskasser som løsning

En måde at få mere overskud i hverdagen, og en mere sund kost, er at gøre brug af måltidskasser.

Landbrug og Fødevarer lavede i juni 2023 en kvantitativ undersøgelse, om hvorfor danskerne vælger at gøre brug af måltidskasser. 

Her lægger 30% vægt på, at de bruger det, fordi det kan give en sund og varieret kost. 

54% vælger måltidskasser, da den vælger ingredienserne for én, så man ikke selv behøver at tage stilling til det.

Christina Rubin har også overvejet, om hun skulle gøre brug af måltidskasser, men fordi hendes ene datter ikke kan tåle gluten, er det ikke en mulighed for hende.

”Der er mange, der tilbyder vegetarisk, men vi spiser jo kød, og der er ikke nogen der tilbyder glutenfri. Det er en lille niche, der er overset i Danmark - de har det meget i Sverige og i Tyskland for eksempel”.

Dårligt eller ej?

Ifølge ernæringekspert, Morten Elsøe, er det ikke farligt eller dårligt at ty til færdigretter eller forarbejdet mad, hvis man blot er opmærksom på, hvad retten indeholder, og hvilken mængde man indtager.

En god indikator på, at en færdigret kan være en fin erstatning, er at kigge på, om den indeholder grøntsager, en proteinkilde, og at sikre sig, at den ikke er meget kalorie- og ernæringsmættet.

Powered by Labrador CMS