Når kendtes kroppe vækker bekymring

Flere Hollywood-stjerner har tabt sig, og det har mange lagt mærke til. Folk på sociale medier sætter spørgsmålstegn ved den nye udvikling og udveksler holdninger og bekymringer om stjernernes sundhed og velvære. Men hvad ligger til grund for den stigende bekymring omkring de kendtes kroppe?

Flere på sociale medier deler deres bekymring om en stigende tendens hos store Hollywood-stjerner
Offentliggjort

Det 100.000 lange kommentarspor på Ariana Grandes nye musikvideo er fyldt med bekymringer.

”At this point, im juding her team, friends and family. This is insane”.

Sådan lyder flere af top-kommentarerne, hvor Grandes fans samles om den samme bekymring om hendes tydelige vægttab. Lignende kommentarspor fylder på flere sociale medier, hvor tyndhedstrenden i Hollywood ikke går ubemærket hen.

En tæt relation

Gennem medierne har vi rig adgang til information om de kendte. Man kan til en vis grad endda føle, at man kender dem.

Det kan man kalde en parasocial interaktion, hvor mennesker kan føle en fortrolighed til kendte, uden at forbindelsen er gensidig. Det blev præsenteret i 1997 af sociolog Richard Wohl og antropolog Donald Hoton i en artikel fra Chicago Universitet. De undersøgte, hvordan interaktionen kunne opstå gennem tv- og radiomediet.

Siden da har sociale medier forstærket muligheden for den parasociale interaktion. Vi bliver inviteret ind i de kendtes hverdag og kan i live-tid følge med i deres liv. Derfor er det ikke mærkeligt at flere lægger mærke til, når de kendtes udseende forandrer sig.

Selvom interaktionen ikke er gensidig, kan relationen føles stærk. Fortroligheden kan vokse og med tiden kan man som fan tro, at man kender en kendt på et dybt og intimt plan.

Kommentarerne på de kendtes krop kan derfor ses som et udtryk for det ansvar, som fans kan føle. Det kan ses i kommentarsporet på musikvideoen, hvor folk gennem likes og kommentarer står sammen.

”So happy to see people in this comment section who are also concerned”

Tilbøjeligheden til at kommentere på de kendtes kroppe kan stige, når de mange fans deler den samme personlige bekymring.

Kommentarerne sætter spor

Den offentlige samtale om de kendtes vægt har taget fart og påvirker ikke kun publikum men også hovedpersonerne selv. Ariana Grande holder en pause fra offentligheden og trækker sig fra en musicalopsætning, som hun ellers skulle have været med i.

Debatten om tyndhedskulturen i Hollywood viser, hvordan brugernes personlige betragtninger, holdninger og følelser har stor indflydelse på den offentlige samtale.

 

 

Powered by Labrador CMS