Nikotinprodukter handles online
Der er sket en stigning i onlinehandlen af røgfri nikotinprodukter. Salget er i følge nye årsrapporter fra onlineforhandlere steget med knap halvanden millioner svenske kroner, på samme tid med at afgifterne på det danske marked steg.
Mange som bruger nikotinposer, kender måske til “Snusgiganten”. En hjemmeside hvor man kan købe sine nikotinposer, uden at betale den danske afgift og dermed markant billigere end i de danske butikker og kiosker.
Efter afgiften på røgfri nikotinprodukter steg i 2024 her i Danmark vækstede firmaet, placeret i Sverige, deres omsætning med lige knap halvanden million svenske kroner.
De små hvide poser
Måske har du undret dig over, de små hvide poser, som ofte ligger på jorden. De er et røgfrit nikotinprodukt, kaldet nikotinposer, i daglig tale snus.
Nikotinposerne har hurtigt gjort sig gældende blandt mange danskere.
Nye tal fra rapporten RØG viser, at da forbruget var på sit højeste i 2022, brugte over hver tiende dansker lejlighedsvist eller dagligt nikotinprodukterne.
Afgifterne på røgfri nikotinprodukter gør, at en pakke med nikotinposer nu koster 12 kroner mere end førhen.
De trådte i kraft efter at regeringen i 2023 indførte regler omhandlende nye afgifter på nikotinposerne, for at priserne skulle være på linje med cigaretter.
Købes online
De høje priser mærker 19-årige Tobias Marinus, studerende hos Aarhus Tech, og hans omgangskreds:
“Jeg har mange kammerater, der er stoppet med det, fordi de ikke har penge til at betale 74 kroner hver anden dag på deres SU.”
Andre unge, som Tobias, køber alternativt deres nikotinposer hos onlineforhandleren Snusgiganten.
Her koster en pakke 36,90 kroner, hvor en rulle med ti pakker koster 299 kroner.
"Det var pænt irriterende, da priserne steg med 12 kroner i 2024, det fik mig til at købe nikotinposer gennem Snusgiganten, hvor man kan bestille lige så nemt, som når man skal bestille tøj." Udtaler Tobias Marinus.
Et firma i vækst
Snusgigantens årlige omsætning i svenske kroner fra 7.893.495 i 2023 til 9.159.062 i 2024 viser, at onlinehandlen af røgfri nikotinprodukter i Danmark og Sverige dermed er vokset i perioden, hvor den nye afgift trådte i kraft, dette viser firmaet egne årsrapporter, som findes på det svenske CVR-register.
Tal fra rapporten RØG viser ligeledes en stigning i samme periode på hvor mange, særligt mænd, som køber røgfrie nikotinprodukter på forskellige hjemmesidder. Her er tallene i perioden gået fra 4,8 til 10,8 for mænd i alderen 25 til 29 år.
Rygestopskonsulent for STOPLINIEN, en afdeling under sundhedsstyrelsen, Mads (som ikke ønsker at oplyse sit efternavn, da han har med sårbare emner at gøre), fortæller dog at de højere afgifter ikke virker som ønsket.
"Jeg er ude blandt de unge på skolerne, de kan tydeligt fortælle alle priser på nikotinposer, om det er i kiosken, på nettet, eller ved en kammerat nede i skolegården og de ved præcis, hvor de skal skaffe det."
Hestesko til det illegale marked
Inger Schroll-Fleischer, som er direktør for Nikotinbranchen, som er en brancheforening for producenter af røgfri nikotinprodukter, forklarer således om de stigende salgstal for firmaer såsom Snusgiganten:
"Når man strammer reguleringen for det legale marked og de produkter, som overholder lovgivningen, giver man en det illegale marked en hesteko. Hvis man ser i skatteøkonomisk redegørelse for 2025, vil man se at grænsehandlen, på grund af den høje afgift, er fordoblet."
Tine Daell arbejder til dagligt ved Philips Morris International som medie og pressekontakt. Hun stemmer i og fortæller således:
"Afgifterne har sandsynligvis fået grænsehandel og smugling til at stige. Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nikotinposer vil vokse markant."