Novo aktien falder, på trods af godt kvartalsregnskab

Selvom Novo har afleveret et stærkt kvartalsregnskab og opjusteret årsforventningerne, har markedet ikke belønnet dem. Det kan blandt andet skyldes vigtigheden af Novos nye Wegovy pille.

Hvide tabletter i en skål med en sløret produktionsbaggrund.
Hvor sprøjten skabte Novo Nordisks fedmeeventyr, kan pillen blive næste kapitel. Wegovy-pillen skal hjælpe selskabet med at fastholde sin position på markedet.
https://www.novonordisk.com/news-and-media/media-library.html
Offentliggjort

Overblik: Q2 regnskab fra Novo

  • Omsætning (Q2 2026): Novo Nordisk solgte medicin for 78,5 milliarder DKK i andet kvartal af 2026

  • Opjustering for 2026: Selskabet hæver sine årsforventninger til både salgsvækst og driftsresultat til 0 % til -6 % (mod tidligere -4 % til -12 %)

  • Driftsresultat (Q2 2026): Overskuddet af den primære drift landede på 33,4 milliarder DKK, hvilket er en stigning på 11 %

Novo, tidligere Novo Nordisk, opjusterer forventningerne til hele 2026 efter et stærkt andet kvartal med fremgang i både salg og driftsindtjening. Alligevel falder Novo-aktien.

Salg af wegovy pille slår rekorder i USA

Årsagen skal muligvis findes i forholdet mellem selskabets etablerede storsælgere og den nye Wegovy-pille. For selvom pille salget brager frem, udgør det endnu for lille en andel af den samlede omsætning til at tilfredsstille investorerne. 

Wegovy-pillen er vægttabsmedicin (GLP-1) i tabletform, som tages en gang dagligt mod svær overvægt som et alternativ til de ugentlige Wegovy-indsprøjtninger.

Og netop denne pille er vigtig, hvis Novo fortsat skal være konkurrencedygtige i det internationale marked, især USA.

Andre store medicinalvirksomheder, som Eli Lilly, ånder nemlig Novo i nakken og står på spring til at overtage markedsandele. 

Patent udløber

Dette kombineret med at flere af Novos patenter på normal Wegovy og Ozempic er udløbet, eller udløber i de kommende år, betyder at Novos succes i høj grad vurderes ud fra deres nye Wegovy pille.

Når patentet på Novos andre medicinske produkter udløber, er der fri bane til andre medicinalvirksomheder til at konkurrere på lige vilkår med Novo. 

“Det handler om oral wegovy, ikke længere wegovy eller ozempiz. Pillen kan opløses i mavesyren og gør, at de (Novo) kan forlænge patenten til 2035," udtaler senioranalytiker fra Nordea, Christoffer Benneballe.  

Trods rekordsalg, er aktionærer ikke tilfredse 

I Q2 udgjorde Wegovy-pillen cirka 3,2 milliarder kroner ud af en samlet kvartalsomsætning på 78,5 milliarder kroner hos Novo. Det er ca. 4 %. Det er altså stadig de ugentlige indsprøjtninger som Ozempic og Wegovy på sprøjteform, der trækker det tunge læs det store regnskab.  

Ifølge Christoffer Benneballe, kan en af grundene til den stadigt faldende aktiekurs være, at aktionærerne havde håbet på, at pillen allerede nu fyldte en større del af den samlede omsætning. Skuffelsen over denne fordeling kan altså være med til at presse aktiekursen ned.

Powered by Labrador CMS