Ny rapport: Massiv forskel på tværs af vestlige medier. Så meget fylder krigen i Ukraine
Krigen mellem Rusland og Ukraine har nu stået på i over fire år. Ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af danskerne er tilfredse med nyhedsdækningen om krigen i de danske medier. Ser vi på resten af Europa og USA, er sagen en anden.
Læser man rapporten 'Danskernes brug af nyhedsmedier' fra Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, præsenteres det hvordan der i Danmark, Norge, Sverige og Finland er høj tilfredshed i dækningen af krigen i Ukraine.
Ser vi på USA, men også andre lande i Europa som Spanien, Frankrig og Tyskland, er tilfredsheden markant lavere.
”De andre lande har andre ting at tænke på for eksempel Spanien med flygtningestrømmen.”
Sådan lyder det fra Hanne Jensen på 79, som synes at nyhedsdækningen omkring Ukraine i de danske medier, er tilpas.
Europas tilfredshed
Mens 47 procent af danskerne vurderer, at medierne gør et godt stykke arbejde med dækningen af krigen i Ukraine, gælder det blot 30 procent af tyskerne.
I Frankrig dykker tilfredsheden helt ned på 19 procent, og i USA er tallet også 19 procent. Til sammenligning indtager Finland øverst på listen i Norden med hele 49 procent tilfredshed med Ukraine-dækningen.
De tunge emner
Da Hanne Jensen blev spurgt ind til, om hun generelt synes Danmark gør det godt i forhold til dækningen af de generelt tunge emner svarede hun:
”Det går helt af pommeren til med klima, for eksempel. Det snakker vi ikke så meget om. Og der gøres heller ikke noget ved det."
Dette understøtter rapporten også, da vi kan se at kun 20 procent er tilfredse med dækningen af klimakrisen, i Danmark.