Nyheder, der "bare popper op", bekymrer flere danskere
Imens en rapport konkluderer danskernes bekymring for misinformation på nettet, har Isabella et mere opløftende syn.
Den generelle bekymring for misinformation på de supplerende, sociale platforme er globalt stigende, hvilket bekymrer danskerne. Det viser en forskningsrapport fra Center for Nyhedsforskning udarbejdet af Roskilde Universitet.
Til trods for denne bekymring, udgør Danmark nyhedsmæssigt en positiv ø i det negative globale landskab. Samme indtryk har også 19-årige Isabella Cecilie Lodahl Meldgaard. Hun mener kun, at det er en god ting, at bekymringen bliver belyst.
- "Jeg tror ikke, at vi skal være så bange i Danmark. Jeg tror først, at vi skal begynde at blive bange, hvis det er, at vi ikke lærer om det."
Usynlig nyhedseksponering
De sociale platforme glider uanmeldt ind i hverdagens lommer på danskerne. Det er noget, Isabella Cecilie Lodahl Meldgaard nikker genkendende til.
- ”Jeg går ikke ind på Facebook for at se nyheder. Det popper bare op. Det er det samme med Instagram. Hvis jeg går ind på det, ser jeg ikke efter nyheder med vilje. Det popper bare op på ens feed.”
Den usynlige nyhedseksponering, som flere danskere møder, giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved platformenes troværdighed. Det understøtter en spørgeskemaundersøgelse foretaget i førnævnte forskningsrapport. Her har 12 procent af brugerne samlet set tillid til sociale medier, 23 procent har tillid til søgemaskiner, mens kun 8 procent har tillid til chatbots.
Den overvejende lave tillid blandt danskerne til sociale platforme er det, der afsluttende får Isabella Cecilie Lodahl Meldgaard til at udtrykke sin skepsis.
- ”Det kan godt være, at jeg bliver bekymret for det i fremtiden.”