Minidokumentarer:
Nyhedscreators vil fange de unge – nu følger medierne efter
Kun 13 procent af danskerne har fået nyheder fra en nyhedscreator den seneste uge. Alligevel fylder creatorens greb mere i nyhedsformidlingen. Et dansk eksempel er journaliststuderende Frede Dyrnesli, der har samlet over 60.000 følgere med Fredes Forside.
Korte videoer, direkte tiltale og en journalist, der selv bliver en del af fortællingen.
Det er nogle af de greb, nyhedscreators bruger på sociale medier. Og selv om kun 13 procent af danskerne har fået nyheder fra en creator, der primært beskæftiger sig med nyheder, den seneste uge, er formatet begyndt at sætte spor hos de etablerede medier.
Ifølge Digital News Report 2026 fra Reuters Institute ligger Danmark blandt de lande, hvor færrest bruger nyhedscreators. Samtidig beskriver forskerne, hvordan flere danske medier forsøger at skabe mere personlighedsbårne relationer til især yngre brugere.
Berlingske og Politiken investerer i vertikale nyhedsvideoer, mens TV 2 Kosmopol har udviklet et creator-lignende format med journalisten Aburna Mohanathas.
Et dansk eksempel er journaliststuderende Frede Dyrnesli. Siden 2022 har hans nyhedsmedie Fredes Forside samlet mere end 60.000 følgere og over 63 millioner visninger på TikTok, Instagram og YouTube.
Torsdag den 3. september skal han i Cinemateket i København fortælle journalister, hvordan han forsøger at nå unge med nyheder.
Personlig formidling som indgang
Dyrnesli har tidligere understreget, at han ikke ser Fredes Forside som en erstatning for traditionelle medier, men som en indgang til journalistikken.
Nyhederne bliver pakket ind i korte videoer, direkte tiltale og et formsprog, der passer ind i de unges feed. Til Illustreret Bunker har Dyrnesli formuleret sin tilgang sådan:
“Og hvad er en god historie, hvis ingen hører den?”
Pointen er ikke kun, hvilke historier der bliver fortalt, men også hvordan og hvor de bliver formidlet.
Nærhed har en pris
Creatorformatet rummer dog et dilemma. I Digital News Report vurderes creators som mere underholdende, lettere at forstå og mere relaterbare end traditionelle nyhedsmedier.
Samtidig bliver de vurderet som mindre troværdige og mindre upartiske.
For de etablerede medier rejser det spørgsmålet, om de kan tage creatorens nærhed og personlige formidling til sig uden at svække den journalistiske troværdighed.
Det er det spændingsfelt, Dyrnesli skal tale ind i torsdag, når han holder oplægget “Nyheder på de unges præmisser”, arrangeret af Dansk Journalistforbunds Kreds 1.
Arrangementet finder sted i Cinemateket klokken 17-19.