Nyhedsmedierne truet: Sociale medier vinder frem

Sociale medier har stigende indflydelse på det danske mediebillede, viser rapport fra Roskilde Universitet.

Palle, 72, er på de sociale medier, men han bruger ikke de sociale medier som primær nyhedskilde.
Offentliggjort

Flere danskere rykker over på de sociale medier.

Rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2026’ viser, at andelen af danskere, der tilgår nyheder via Facebook, er steget med 11 procentpoint siden 2025.

Det betyder, at 38% af danskerne nu bruger Facebook til at modtage nyheder.

Det er dog ikke alle, som er hoppet med på vognen.

Palle på 72 år benytter de sociale medier, men han bruger dem ikke til nyheder.

”Jeg bruger Facebook og Instagram, men jeg får mine nyheder på Berlingskes hjemmeside”

Selvom mange mediebrugere ikke benytter Facebook som primær nyhedskilde, bliver de stadig udsat for nyheder på sociale medier.

62 procent af danskerne falder over nyheder på Facebook, når de bruger platformen til noget andet.

”Jeg får nyheder gennem Facebook, men det er meget sjældent”, fastslår Palle.

Flere sociale medier i fremgang

På trods af Palles medieforbrug, viser rapporten, at den generelle tendens er, at danskerne bevæger sig mod de sociale medier.

Også Youtube og Instagram er hyppigere nyhedskilder for danskerne med en stigning på tre procentpoint på begge platforme.

De ligger nu på henholdsvis 10- og 12 procent af danskerne, som får nyheder gennem deres medier.

Også nyhedsvideoer bliver generelt mere populære.

Op til 63% af danskerne har set en nyhedsvideo indenfor den seneste uge, hvilket er en stigning på ni procentpoint sammenlignet med forrige år.

 

Powered by Labrador CMS