Økonomien presser danskerne væk fra tandlægen
Mens mange danskere må undvære tandlægebesøg på grund af økonomien, sikrer flere velstillede sig med private forsikringer.
Ligesom med alt andet, så er det også blevet dyrere at gå til tandlægen. Prisstigninger presser generelt danskernes økonomi, men specielt hos lavindkomstgrupperne kan det have store konsekvenser.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2024 357.000 danskere, som ikke gik til tandlæge, fordi de ikke havde råd. Hvilket er en stigning på 53% siden 2021.
Ramt dobbelt
Når flere og flere føler sig nødsaget til at fravælge tandlægebesøget, er det et problem. Dårlige tænder kan ifølge Esben Boeskov Øzhayat, der er forskningsleder på odontologisk afdeling på Københavns Universitet, have en negativ indflydelse på livskvaliteten.
“Hvis du er i en social sårbar situation og har problemer med tænderne, så kan du blive fastholdt i en sårbar situation. Man kan føle sig stigmatiseret, hvilket kan gøre det sværere at gå ud og være en del af samfundet – f.eks. det at gå til jobsamtale. ”
Det bedste, man kan gøre for at sikre sig imod tandproblemer, er at børste tænder, bruge tandtråd og holde en god mundhygiejne. Men det er ikke altid en disciplin, der er lige nem for alle.
“Dem med færre ressourcer, som har dårlige tænder, de kan blive ramt dobbelt, fordi de måske har udfordringer med at passe på deres tænder. Og så kan de heller ikke få dem lavet, fordi de ikke har pengene til det,” siger forskningsleder Øzhayat.
Folks forskellighed
Kigger man på Sundhedsstyrelsens egne tal, er der også en klar sammenhæng mellem indtægt og uddannelse, og hvor ofte man går til tandlæge.
Har man en længere uddannelse og større indtægt, så er sandsynligheden for, at man går til tandlæge større. Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, kan vi forvente at se en forsat stigning iblandt dem, som ikke har råd til tandbehandling.
“Det, at vi har en meget høj selvbetalingsandel på tandsundhed, gør, at vi formentlig i de kommende år ser en udvikling, hvor dem i lavindkomstgrupperne vælger det fra. Mens vi ikke ser tilsvarende udvikling, måske i ovenikøbet det modsatte, for højindkomstgrupperne.”
Tiden går
Samtidigt med at flere ikke har råd til at gå til tandlæge, er der også sket en stigning i salget af tand- og sundhedsforsikringer.
Sygeforsikring ‘danmark’ oplyser i et skriftligt svar, at de ser en stigning i deres privat- og virksomhedskunder.
Hos Dansk Tandforsikring har de over 2000 forskellige erhvervsvirksomheder som kunder. Det fortæller direktør, Denis Lewinsky, og oplyser, at de oplever en årlig vækst på omkring 15-30%, der ikke tyder på at sænkes. ”Jeg kan ikke se, hvad der skal stoppe det”.
Hvis udviklingen forsætter, mener Jes Søgaard, at det kan skabe problemer:
“Når nogle er forsikret, bruger de ikke af de offentlige penge. Men de bruger, jo alligevel af ressourcerne. Lige meget hvem der betaler din tid ved en læge eller sygeplejerske, så går tiden. Så hvis rigtig mange har en privat forsikring, så kan man også risikere, at der bliver mindre tid til dem, der ikke har.”
Sikring uden forsikring
Fordi stigninger i prisen på et tandlægebesøg mærkes mere hos dem, der ikke er forsikret. Forslår Esben Boeskov Øzhayat, at man kan lave en social differentiering, så et større tilskud til tandlægebesøgende går til folk i lavere indkomstgrupper.
Ligeledes mener han, at en afstigmatisering er essentiel.
“Vi bliver nødt til at starte en samtale om, at der er nogle der har dårlige tænder. Og det er okay. Det kan vi gøre noget ved.”
Indtil da kan man følge Øzhayats råd og sikre sin egen tandsundhed med hverdagensvåbene; tandbørste, tandpasta og tandtråd.
