'One Size Fits All' fungerer ikke i kampen mod hjemløshed: Vi mangler fleksibilitet

Regeringens hjemløsereform fra 2023 skulle være et opgør med langvarig hjemløshed. Alligevel viser erfaringer, at mange borgere ikke får glæde af indsatsen. Kun hver tredje er skrevet op til en bolig - første trin i Housing First-tilgangen – og det rejser spørgsmålet: Virker reformen for dem, der har mest brug for den?

Reformen trådte i kraft 1. oktober 2023 og bygger på tilgangen Housing First: Vejen ud af hjemløshed starter med en permanent bolig kombineret med støtte fra dag ét. Kommunerne er forpligtet til at bruge tilgangen og får refusion for boliger og støtte frem for lange herbergsophold. 

Evidens viser, at op mod 8 ud af 10 fastholder boligen, når støtten er på plads fra indflytning. 

"Det blev dyrt og institutionspræget. Housing First skulle modvirke det og hjælpe borgere i hjemløshed til et mere selvstændigt liv," siger Kirsten Trans, leder af HousingFirstDanmark. 

Boligmangel bremser indsatsen

Der findes dog helt strukturelle forhindringer, som udfordrer tilgangen i at lykkes i Danmark. Den største er boligmanglen. Uden betalbare boliger falder indsatsen til jorden:

 "Ingen boliger, ingen Housing First," siger Lars Fynbo, seniorforsker hos VIVE og fortsætter: 

"Det er nok den største udfordring at der er mangel på relevante boliger. Ikke alle ledige boliger passer til målgruppen." 

Kirsten Trans er enig: "Det er et stort problem. Der er simpelthen ikke nok boliger, som er til at betale for borgeren."

Den glemte halvdel 

Trods målsætningen om at nedbringe hjemløshed, og et kerneprincip om, at boligen er en basal menneskeret - er det dog ikke alle borgere i hjemløshed, der kan få glæde af tilgangen.

Gadesovere, sofasurfere, og borgere, som ikke kan rummes på herberg, risikerer at blive overset. SAND - De Hjemløses Landsorganisation efterlyser fleksible løsninger, som fællesskabsorienterede boliger.

Det samme foreslår Lars Fynbo: 

"Housing First er en rammesættende-paraply - boligen er forudsætningen og støtten er løsningen, men den ramme fungerer ikke for alle. Bofællesskaber med støtte, er et godt bud på en anden slags boligtype."

Nancy Pelle, socialrådgiver hos SAND, peger også på ensomhed som en stor udfordring: 

"Hvordan finder man nye venner, når ens venner har været gadens folk eller folk fra stofscenen?"

Finland viser vejen 

Finland har halveret hjemløsheden siden 2008 ved at sikre boliger og renovere herberger til permanente boliger. 

"Du kan ikke have Housing First uden Housing," siger Juha Kahila fra non-profit boligorganisationen Y-Säätiö. 

Et grundprincip for finnerne i implementeringen af Housing First er samarbejdet med de hjemløse borgere selv. Ud fra dette samarbejde opstod en ny model med fællesskabet og tilstrækkelig støtte i fokus. 

Beboerne er fordelt på 80 procent i spredte boliger med støtte efter behov og 20 procent i bofællesskaber med støtte i alle døgnets timer. 

"Hvis vi bygger et perfekt system efter vores mening, er det ikke sikkert at de hjemløse overhovedet kan lide systemet. Spørg borgerne hvad de vil have - de ved bedst," understreger Juha Kahila.  

En model som SAND efterspørger mere af i Danmark. 

Ensomheden fylder mere end nogensinde

På Sydhavnen i Aarhus kender de hjemløse godt til Housing First, og deres oplevelser med indsatsen er lige så forskellige, som deres erfaringer med livet i hjemløshed.

Thomas Marx, som selv er hjemløs på syvende år, fortæller, at hans veninde fik bolig via reformen efter dens indførelse i 2023. 

Ifølge Thomas Marx, havde veninden det meget svært og hendes alkoholmisbrug blev så ekstremt, at hun i sommers døde - kun 34-år gammel. 

Nancy Pelle genkender mønstret: 

"Der går galt for mange af de hjemløse jeg har kontakt med, når de kommer i egen bolig. Ensomheden fylder mere end nogensinde. Og hvordan håndterer man sådan nogle svære ting? Det gør man ved at gøre det man er vant til - man får et tilbagefald." 

Hun efterlyser bofællesskaber som i Finland: 

"I Danmark er vi meget rigide i vores tankegang. Hjemløshed går under huden på folk. Det er svært at ændre ved - både tankemæssigt og miljømæssigt. I Finland har man forstået det - og det bør vi også."