På genbrugsstationen duer pædagogik ikke: “De behandler os som lort"
I sidste uge hev en bilist en anden ud af bilen i et slagsmål. I tumulten af skraldesortering og tæt trafik kan stemningen på genbrugspladsen blive hektisk. “Man skal passe på ikke at tage det med hjem”, siger Keld Vestergaard, genbrugsvejleder på Brabrand genbrugsstation.
“Malk de Koijn?” spørger Keld inden morgensamlingen. Martin har været til koncert i går. “Det var en decideret rædselsfuld oplevelse”, siger han. Der havde været for mange mennesker.
I frokoststuen er der friskbrygget kaffe. “Vi har også kakao”, siger Yakob. Kl 6.15 er morgenholdet mødt ind, og de har fejet på genbrugspladsen inden de første bilister skal komme igennem. Kl 10.30 har eftermiddagsholdet mødt ind.
På genbrugspladsen kommer 700-800 bilister kørende igennem i hverdagene. I weekenden mellem 1500-2000.
“Vi skal huske ikke at sende nogen til Nord.” På pladsen har de ingen forbrænding, så dem med store laster skal sendes til en af de andre stationer. Men ved genbrugspladsen i Aarhus Nord kan man ikke længere sende laster med papirmakulering og kød.
En lastbil vinker ind til frokoststuen og Yakob løber ud med det samme. “De ved hvem de skal vinke hen når de skal losse jorden af.” Alt skal væk inden weekenden, når der rigtig kommer smæk på.” “Hvordan ser det ud med jord?”, spørger Martin.
Martin Kuhlmann sorterer plasticcen i kategorierne PP’en og PHD’en. Udover det er der god og dårlig plastic. Det gode kan bruges til at lave nye fx. Plastickasser.
Han banker på en af de ‘gode’ plastickasser. Den er mere robust og kan bruges til for eksempel mælkekasser, ølkasser. Det billigere bruger fx. IKEA.
“Det her må du smide i småt brændbart”, siger Martin. Kompetencecenter Nord – et arbejdssted for handicappede – har fået til opgave at tømme værkstedets affald.
En hård tone
Som genbrugsvejleder skal man være ‘god til mennesker’ og man skal kunne ‘rumme meget’. Folk kan godt blive irriterede over den måde, de skal sortere deres skrald på. Man kan komme til at råbe af folk. De kan komme til at råbe af én. Det kan ikke se idéen i det med at sortere. “Det er jo ikke mig personligt, de er vrede på, nok nærmere systemet”, mener Keld Vetsergaard.
Vejlederne har forskellige uddannelsesbaggrunde. Keld er uddannet pædagog, Martin automekaniker, Jens har været vicevært gennem mange år.
På genbrugsstationen er hvor ‘hele Danmark mødes’. Her kommer direktøren, den arbejdsløse.
Over middag lyder opgaverne mest på at være ude og drive pladsen. Martin kører gummigeden og løfter kilovis af jord og haveaffald over i containerne, der skal køre til forbrændingen.
Som gummigeden skal man kunne have mange bolde i luften som genbrugsvejleder, og Martin stopper op og vinker kunder hen til dér, hvor de skal hen med alt fra murbrokker til haveaffald.
Der er 6 genbrugsstationer i Aarhus kommune, alle en del af den store koncern ‘Kredsløb’ varmeforsyning. Meget af arbejdet går også med at sortere det affald, der ikke er blevet lagt rigtigt af kunderne.
Keld kommer tilbage med en LED-pære han har fundet ved genbrugssektionen, hvor alle kan komme ind og tage, hvad de har brug for af cd’er, bøger, bamser eller en lænestol. Han smider den i den korrekte spand til elektronik. “Det bruger vi meget tid på at flytte rundt på”, siger Keld.
‘At få sorteret er en del af vores lønaftale. Vi får bonus hvis vi sørger for at få så meget som muligt sorteret det rigtige sted hen. Det motiverer jo lidt. Men vi kan ikke nå at følge med i, hvad alle smider hvorhen, så hvis vi ikke ser, at folk de smider ting det forkerte sted hen, kan det gå ud over bonussen.”
Behandler os som lort
På genbrugsstationen er få kvinder. 2 er lige blevet ansat på et vikariat. “Det kunne være rart med flere kvinder, for når vi nu er mange mænd kan tonen godt gå hen og blive lidt hård”, påpeger Martin.
“Der er ikke mange (kvinder), som synes det er interessant”, mener Yakob Jadidi. De orange veste og sikkerhedsskoene tjener som en slags brynje.
“Vi bliver behandlet dårligt meget af tiden” siger han. “Det er her folk kommer og smider deres lort ud, og derfor mener de, at de også kan behandle os som lort.” Pædagogik duer ikke, er hans filosofi.
Keld, der er uddannet pædagog, mener dog han kan bruge mange af sine kompetencer her. “Prøv engang at kom med mig”, siger han til en mand med et spørgende udtryk i ansigtet og affald i hænderne.
Tilbage i frokoststuen spiller radioen P4. På bordet på kontoret står en plasticspand med kapsler fra dåser og en spand bolcher i blandingen ‘Lossepladsen’.
