Problemet har udviklet sig i årevis: Hvorfor reagerer politikerne i Aarhus først nu?

 I maj gennemførte Aarhus Kommune en screening af kolonihavernes størrelse - der som udgangspunkt må være 40-50 kvadratmeter. På baggrund af luftfotos fra kommunen, blev omkring 900 ud af 3.000 kolonihaver vurderet som overbebyggede. Kolonihaverne bliver samtidig også brugt som helårsboliger, hvilket rejser et spørgsmål om blandt andet skattevilkår.  

Problemerne har altså eksisteret i årevis. Alligevel er det først nu, at kolonihaverne for alvor er kommet på politikernes dagsorden. Men hvad har fået sagen til at bevæge sig fra et kendt problem, til en politisk sag?  

Et tipping point er nået 

Ifølge professor i statskundskab Peter Bjerre Mortensen kan udviklingen i antallet af sager være en del af forklaringen.  

"På et tidspunkt var det måske 50, så blev det 200 og 400, og nu er det så cirka 900 kolonihaver, der er overbebyggede. Så når man sådan et tipping point.” 

Når et problem vokser sig stort nok, kan det bevæge sig fra at være noget, kommunen håndterer administrativt, til at blive en politisk sag, der kræver handling. Men det er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på den politiske opmærksomhed.  

En af de aktører der kan være med til at sætte et problem på den politiske dagsorden, er medierne. Det kan blandt andet ses i Vejle Kommune, hvor TV 2 dokumentaren De lovløse kolonihaver satte fokus på ulovligt byggeri og brug af kolonihaver. 

Men mediernes dækning er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på, hvorfor et problem udvikler sig til en politisk konflikt, mener Peter Bjerre Mortensen. 

“Der er meget der tyder på, at medierne har svært ved at skabe konflikt i en sag, hvis der ikke er partier eller andre aktører, der driver konflikten frem.” 

Medierne kan skabe politisk pres 

I Aarhus Kommune har Venstres Gert Bjerregaard netop taget sagen op politisk. Han har foreslået, at kommunen skal lade sig inspirere af den såkaldte Vejlemodel, som blandt andet ses i dokumentaren. 

“Vi peger på, at vi vil lave en løsning ligesom i Vejle, som vi kalder Vejlemodellen. Her laver man nye lokalplaner for områderne med kolonihaver, hvor det bliver præciseret, hvilke størrelser af kolonihaver der må være. Det er blandt andet ovenpå historien, der har været i TV2 dokumentaren, at vi har stillet det her forslag.” 

Gert Bjerregaards forslag er et konkret eksempel på, hvordan medierne kan belyse et problem og gøre det til en politisk sag. Han peger på TV2 dokumentaren som en del af baggrunden for sit forslag. Jeppe Ulrich Lomholt fra Enhedslisten mener også, at dokumentaren har haft stor betydning:  

“Man kan altid se i politik, når der kommer en dokumentar om et eller andet emne og der lige pludselig kommer noget forargelse omkring det. Så kommer der også gang i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg tror også, at det har betydet meget, at der nu har været denne her dokumentar omkring kolonihaverne og regelbrud.”  

For Jeppe Ulrich Lomholt er dokumentaren ikke kun et eksempel på, hvordan medier kan skabe opmærksomhed. Dokumentaren tydeliggør også den rolle, mediedækning ofte spiller i at skabe det politiske pres, der skal til for at få en sag op på den politiske dagsorden.  

Det er hvad flere politikere peger på i sagen om kolonihaverne i Aarhus, som efter flere års problemer er rykket fra kommunens administration og ind i byrådssalen.  

“Når man gerne vil have en dagsorden sat, så går man jo ikke og venter på at der kommer en dokumentarfilm frem. Men det er ofte igennem medierne og igennem pressen. Man kan jo bare stille et forslag om kolonihaver, men det nytter ikke noget, hvis der ikke bliver talt om det. Byrådsarbejdet kan ikke stå alene uden mediepres, der tvinger handlingen til faktisk og komme frem.”