Psykiatrien presses af stigende ventetider – ny plan og ny region på vej

Ventetiderne i psykiatrien er vokset kraftigt de seneste år, især i Nordjylland og Midtjylland. I maj 2025 lancerede regeringen en 10-årsplan for psykiatrien, samtidig med at en ny region oprettes i 2027.

Offentliggjort

Selv om regionernes største opgave og udgift er til drift af sundhedsvæsenet, bruger de også 3,4 procent af budgettet på andre opgaver.

Det er eksempelvis ansvaret for regionale busser og togbaner, beskytte grundvandet mod forurening og så står regionerne også for, at unge har adgang til varierede ungdomsuddannelser inden for rimelig transporttid.

På trods af, at regionerne spiller en helt central rolle i danskernes hverdag, så er der alligevel en tredjedel af de stemmeberettigede danskere, der ikke bruger deres stemme, når der skal stemmes nye repræsentanter i regionsrådet. I Region Hovedstaden var den laveste stemmeprocent på 64,66%, mens at Region Midtjylland havde den højeste stemmeprocent på 69,12.

Tryk på din region og se fordelingen hos dig

Regionsrådene er politisk bredt sammensatte, men Socialdemokratiet og Venstre sidder tungt på flertallet i alle fem regioner. Det betyder, at beslutninger om fx sundhedsvæsen og psykiatri træffes af partier, der også er landets største på Christiansborg. Men det regionale demokrati spænder også vidt, hvor også små lister og nye partier har pladser i regionsrådene. Det afspejler, at også nichepartier kan få indflydelse på, primært, sundhedsvæsnet lokalt.

For voksne viser tallene, at Region Midtjylland skiller sig ud med landets længste ventetid. Her er ventetiden steget fra 28 dage i 2022 til 47 dage i 2. kvartal 2025 – næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Ventetiden dækker over tiden fra henvisning til behandlingsstart. Manglen på psykiatere og stigende patienttal gør, at køerne vokser, selvom regionen har inddraget private klinikker for at aflaste.

Ventetiden til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien er steget markant de seneste år. Tallene viser, hvor længe børn og unge i gennemsnit venter fra henvisning til de starter i behandling. I Region Nordjylland er ventetiden næsten fordoblet på ét år – fra 39 dage i 2. kvartal 2024 til 73 dage i 2. kvartal 2025. Ifølge regionen skyldes det især flere henvisninger efter corona og mangel på personale, som presser psykiatrien.

Powered by Labrador CMS