Racistisk motiveret vold: “Det er et smart kort at trække.”

RETSSAG: Københavns Byret, september 2025; en voldssag indledes midt på den travle og turistfyldte del af Strøget. En mand er tiltalt for at have slået en kvinde i ansigtet to gange med knytnæveslag. Trods en dom på 30 dages fængsel, nægter han sig skyldig, og hiver racismekortet i spil.

I følge Rigspolitiets rapport, ‘Hadforbrydelser 2024’, er sager med racistisk hadmotiv steget siden 2022. Kategorien ‘hadefulde ytringer’ topper.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tiltalte eskorteres ind af to betjente. Støjen summer fra et åbent vindue. En ung mand i start 20’erne af anden etnisk baggrund, skægget er sort og han er iført et gråligt tracksuit og sneakers. Han sveder og tripper nervøst med foden, da han sætter sig.

 

Manden afsoner midlertidigt en voldsforbrydelse fra maj i år. Men den aktuelle straffesag rækker helt tilbage til december 2024.

 

Racistiske tilråb 

Hvad der præcist skete natten i december, er stadigvæk uklart. Gerningen, som foregik på Nørre Allé mod Jagtvej i København, blev ikke fanget af videoovervågning, og vidnerne har vidt forskellige forklaringer.

Anklageren læser op, at den unge mand ved politiets første afhøring nægtede at være til stede ved gerningsstedet, men befandt sig i Odense. Undervejs ændrer han forklaring, og indrømmer, at han var til stede.

 

Manden havde lejet to elcykler med en ven, med kurs mod Østerbro. 

De to venner mødte et ældre par ved et lyskryds, som, ifølge de to venners forklaring, var tydeligt beruset og konfliktoptrappende. 

Manden i 20’erne sidder med et nærmest barnligt uskyldigt blik og maler et billede af, at de blev verbalt angrebet med racistiske kommentarer. Han følte sig truet af tilråb, som, “pak sydfrugterne” og “perker”. 

 

Voldsparathed 

Den forurettedes partner sidder knivskarpt i vidneskranken, iført et jakkesæt, og fejer alle beskyldninger om racistiske tilråb væk: 

“ Min tilgang til vores samfund, bruger ikke P – og N - ord. Men det er et smart kort at trække," sukker han og ryster betvivlet på hovedet.

Parret afviser ligeledes at værende påvirket af alkohol under hændelsen. Deres kommunikation med de to venner bundede i simple færdselsregler, som de unge mænd ikke overholdte.

Da en uenighed deraf eskalerede, kom slagene helt umotiveret. 

“ Jeg er aldrig blevet slået før og var helt chokeret”, fremstammer kvinden grædende i retten. 

  

Dommen 

Den ung mand erkender at have “puffet blidt” til kvinden, fordi han følte sig krænket, men erindrer ikke at have slået hende. Trods hans kriminelle fortid med voldssager, er han kommet videre i sit liv: 

“Jeg er nyuddannet socialrådgiver og søger arbejde,” påpeger den unge mand med stolthed i stemmen. 

 

Efter en forlænget retssag, falder dommen alligevel på 30 dages fængsel, som tillægsstraf på den nuværende afsoning. Der fremlægges også et erstatningskrav på hele 25.752,76 kroner.

 

Men racismens tilstedeværelse den december-nat hænger stadigvæk som et spørgsmålstegn, ord mod ord. Konsekvensen af et woke samfund, hvor racismens rampelys måske er blevet en undskyldning for umotiveret vold. 

Den nyuddannet socialrådgiver anker sagen til Højesteret, inden han trasker ud af lokalet med en betjent på hver side. 

 

Powered by Labrador CMS