Rammer krisen, er de fleste unge ikke beredte - men det er Frederik
De fleste unge har ikke et stærkt nok hjemmeberedskab til at kunne klare sig i tilfælde af en krisesituation. Eksperter peger på at fælles forberedelser er vejen frem. Det er Frederiks kollektiv et godt eksempel på.
KUN HVIS LORTET KAMMER OVER, står der skrevet på malertape, foran 100 liter vand, en pakke optændingsblokke og to pakker jodtabletter i Frederiks kælder. Det står der, fordi Frederiks kollektiv har forberedt sig godt på en krisesituation. Præcis som myndighedernes anbefaling lyder.
“Vi skal nok kunne overleve rimeligt luksus”, siger 26-årige Frederik Lyhne Uhrenholdt.
For med de mange liter vand i kælderen, en gasdrevet pizza ovn i haven og et lager af diverse tørvarer som mel, pasta og bælgfrugter, har det 11 personer store kollektiv rigeligt med forsyninger til 3 døgn.
Det gode hjemmeberedskab adskiller dem dog fra de fleste andre unge i Danmark.
Unge er dårligere forberedt
Kun 16% af 18-29-årige er helt enige i, at de har forsyninger nok i hjemmet i tilfælde af en krisesituation. Det viser en tryghedsmåling fra Tryg i maj 2025. Sammenligner man med de 39% af 60+ årige, som også er helt enige, er de unge markant ringere forberedt på en eventuel krise.
Det er også en tendens, Malou Laursen, projektleder i Beredskabsforbundet har øje på:
“Vi er opmærksomme på, at de unge ikke har forberedt sig i lige så høj grad som de ældre, men det er også en gruppe, der er svær at nå”, siger hun.
Siden beredskabsstyrelsens anbefalinger, har er danskerne fået et bedre hjemmeberedskab.
Danskernes vilje til at være bedre beredt, har man også kunne mærke hos Beredskabsforbundet. Forbundet har haft så stor interesse fra de ældre aldersgrupper, at de slet ikke har tid til at fokusere på at få flere unge deltagere til deres gratis kurser.
“Lige nu er der mange andre, der er interesserede i at blive nået, så det er dem vi har fokus på. Det er et spørgsmål om ressourcer”, siger Malou Laursen.
Sociale forberedelser hjælper
Det er borgernes eget ansvar at leve op til det anbefalede hjemmeberedskab.
En af løsningerne kan være fælles forberedelser ifølge tryghedsmålingen. Det samme peger Rasmus Dahlberg, rådgiver i katastrofe- og krisehåndtering på i podcasten Brinkmanns briks i episoden “Findes der indre ro i at have beredskabet klar derhjemme?”
Her opfordrer han for eksempel til, at man banker på hos naboen og koordinerer hjemmeberedskabet sammen.
“Det er fællesskabet, der får os igennem kriser”, siger han.
Positiv effekt
Tilbage hos Frederik Lyhne Uhrenholdt i kollektivet kan han også godt se effekten af sociale forberedelser.
“Jeg tror helt klart, det er kollektivet, der har gjort, at jeg har et så godt hjemmeberedskab. Hvis jeg boede alene, ville jeg syntes, det var nederen at skulle ud og bruge mange penge på at forberede mig”,
“Så kunne jeg lige så godt have købt noget dyr kaffe eller andet lækkert. Men her har vi fællesøkonomi, og det gør det mere overskueligt økonomisk”, siger han.
Hvis du kunne tænke dig at styrke dit hjemmeberedskab, kan du læse mere om anbefalinger her
