Retssag i Århus var en farce: ''Den historie jeg lige har fortalt, holder jeg ikke fast på''

’’Vi havde et kort, overfladisk forhold i vinteren 2023’’, siger den 27-årige kvinde, da hun sidder i vidneskranken i Retten i Århus. Hun er tiltalt for vold mod en eks-kæreste og har ifølge anklageskriftet slået ham med flad hånd og revet ham i håret på en parkeringsplads i det nordlige Århus.

Hendes blik flakker nervøst mellem forsvareren og hendes nuværende kæreste, som sidder på en stol bagerst i lokalet. Hun taler i korte sætninger med lange pauser og virker ikke erfaren i en retssal.

’’Nej, det mindes jeg ikke’’ siger hun efter en lang pause, da forsvareren spørger, om hun kan genkende omstændighederne ved anklagen. Hun erkender dog, at der har været en konfrontation på den pågældende dag.

’’Det var meningen, vi skulle giftes’’

Det bliver hurtigt tydeligt, at sagens offer, en mand i midt-30’erne, har en anden opfattelse af episoden, som skulle være foregået i december 2023.

Han er iført en spritny læderjakke og plettede joggingbukser. En dunst af tobaksrøg fylder lokalet, idet han træder ind for at vidne. Han har et skævt, selvsikkert smil og har allerede to minutter inde i sin forklaring fået en påtale for, at afbryde både dommer og anklager. 

’’Det var meningen, vi skulle giftes’’, er hans svar til, hvordan han opfattede relationen til den kvinden.

Herefter følger en detaljeret, men uforståelig udlægning af episoden fra mandens synspunkt, som kun på meget få områder ligner den anklagedes udlægning.

Og hvad værre er: Den ligner heller ikke historien, anklageren har fremlagt. En episode, som han altså selv har anmeldt til politiet.

’’Vi kan alle lave fejl. Politiet kan også lave fejl’’, er hans svar, da forsvareren påpeger, at der i anklageskriftet står, at han blev slået og revet i håret, mens manden påstår, at han er blevet bidt og forsøgt kørt ned. Det er uklart, hvem han mener har begået fejlen.

Offer eller anklaget?

Lidt efter lidt stivner mandens selvsikre smil, som ellers var malet så bredt på hans ansigt, da han trådte ind i salen. Han begynder at sidde uroligt, afbryder dommeren ad flere omgange og bliver igen irettesat. I flere situationer fremstår det næsten som om, at han glemmer, at han er offer og ikke den anklagede i sagen.

’’Den historie jeg lige fortalte til manden, den holder jeg ikke fast på’’, siger han, mens han peger på anklageren og begynder på en ny udlægning af episoden. Da han er færdig, bliver han peget mod udgangen. ’’Må jeg blive?’’, spørger han. Dommeren sukker og henviser til stolene bagerst i lokalet, hvor kvindens nuværende kæreste også sidder.

Thi kendes for ret

Den næste der sætter sig i stolen, i midten af rummet er den mandens udlejer, som overværede episoden i december 2023. Han er egentlig indkaldt til at bakke forurettedes historie op, men ender med at gøre det modsatte.

’’Der var ikke meget hår at rive i’’ siger han, da historien bliver fremlagt, og påpeger, at offeret var kortklippet på tidspunktet for episoden.

Efter denne bizarre fremlægning af sagen, tager dommeren et tiltrængt kvarter i voteringsværelset.

 ’’Thi kendes for ret’’ starter han, og frifinder derefter den tiltalte. Til ingens overraskelse. Bevisbyrden kunne ikke løftes, og de modstridige forklaringer falder ud til kvindens fordel. 

Dagens sag var kun en parentes i notesbøgerne, for om en måned mødes de to igen i retssalen. Denne gang med omvendt fortegn. Manden er tiltalt for vold, overgreb, trusler og afpresning af kvinden.

På trappen foran retssalen kan man kort efter se de to vidner diskutere, inden de sætter sig ind i den samme sorte Citroen C3 og kører væk.