Risikoen for en ny krig mellem Israel og Hizbollah vokser - mens en deadline for at afvæbne militsen i Libanon, nu er overskredet 

Libanon står midt i en periode med voksende usikkerhed. Særligt de sydlige grænseområder mod Israel er fortsat præget af israelske militære besættelser og bombardementer, som holder befolkningen på kanten. Den våbenhvile, der blev indgået mellem Israel og Hizbollah den 27. november 2024, har kun delvist dæmpet volden, og de gentagne overtrædelser af aftalen gør situationen uforudsigelig.

Israel og Hizbollah har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvileaftalen. Ifølge FN har Israel dræbt mindst 127 civile i Libanon siden aftalen – og rapportere om gentagne brud på våbenhvileaftalen.

Mellemøstforsker på RUC, Sune Haugbølle, peger på, at risikoen for en ny og omfattende krig stadig er reel, og at konflikten kredser om én helt central agenda:

”Det mest centrale spørgsmål lige nu er Hizbollahs afvæbning. Der er lagt et massivt pres – især fra Israel og USA - for at Hizbollah skal opgive deres militære kapacitet. Det er det, hele konflikten drejer sig om,” siger Sune Haugbølle.

Hizbollah nægter at opgive deres våben, og den libanesiske regering har ikke kunnet forhandle en afvæbning på plads. Israel truer derfor i øjeblikket med en ny krig.

En problematisk afvæbning

Spørgsmålet om Hizbollahs våben har dybe historiske rødder, og derfor er en afvæbning problematisk. Ifølge Sune Haugbølle går det tilbage til slutningen af borgerkrigen i starten af 1990’erne.

”Det går grundlæggende tilbage til slutningen af borgerkrigen, hvor Hizbollah var den eneste milits, der ikke blev afvæbnet. Der var en tanke om, at det var vigtigt at holde fast i dem på grund af den libanesiske hærs relativt svage position over for Israels aggressioner,” forklarer Sune Haugbølle.

Hizbollah er ikke blot en militant organisation. De har også et politisk parti i parlamentet og har i årtier fungeret som en social bevægelse, der har sørget for beskyttelse og velfærd for dele af befolkningen - særligt de shiamuslimske grupper i det sydlige Libanon.

Hizbollah er derfor dybt forankret i det politiske landskab, hvilket sætter regeringen i en klemt situation. Ifølge Sune Haugbølle vil en afvæbning gennem magt og vold med stor sandsynlighed ende i en borgerkrig.

”Den libanesiske regering er virkelig sat i en skruestik. De kan ikke gøre det her, og de kan heller ikke sige nej til det, fordi de er afhængige af økonomisk hjælp udefra,” forklarer Sune Haugbølle.

Efter Haugbølles vurdering er der en meget stor risiko for en fuld eskalation:

”Scenariet, jeg kan se for mig, er, at det vil starte med større israelske luftangreb, der skal teste Hizbollahs reaktion - og i tilfælde af et større angreb har Hizbollahs leder, Naim Qassem, sagt, at de vil svare igen,” siger Sune Haugbølle.

2026 bliver et skælsættende år

Ved årsskiftet blev deadline overskredet, og Hizbollah er ikke fuldstændig afvæbnet i Libanon. Ifølge Sune Haugbølle har de endda formået at smugle nye våbendele ind - dog understreger han, at der ikke er tale om store raketter og artilleri som dem, der blev brugt under krigen i 2023-2024.

I år er der dog også en anden deadline på spil. Den fredsbevarende FN-mission, UNIFIL, som opererer i det sydlige Libanon, udløber i slutningen af 2026. Ifølge DIIS’ Mellemøstforsker Helle Malmvigs seneste policy brief om Libanon vil afslutningen på UNIFIL's mission skabe et sikkerhedsvakuum og true stabiliteten i området. Samtidig vil civilbefolkningens beskyttelse blive svækket, hvis ikke en ny sikkerheds- og overvågningsinstans etableres.