Sådan kan fødevareproducenter fremme sunde spisevaner i danske børnefamilier

Tid er en mangelvare i danske børnefamilier. Når aftensmaden skal på bordet efter en lang dag, vælger mange forældre løsninger, der sparer tid – færdiglavet pizzadej, skyllet salat eller en tomatsovs klar til gryden. Convenience er blevet en fast del af hverdagen. Men kan netop disse løsninger også være nøglen til sundere spisevaner?

En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at børnefamilier i højere grad end andre husstande gør brug af convenience-produkter. Samtidig udtrykker de et ønske om at spise sundere og flere grøntsager. 

Dermed opstår et oplagt potentiale: Fødevareproducenter kan udvikle sunde, hurtige og børnevenlige løsninger, der både imødekommer tidsmanglen og ambitionen om en grønnere kost.

Convenience behøver ikke være usundt

Tino Bech-Larsen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, har forsket i forbrugeradfærd og fødevarevalg. Han understreger: “Convenience er mange ting, og det behøver ikke nødvendigvis at være ernæringsmæssigt dårlig mad. Oftest er convenience-mad forbundet med forarbejdet mad, men sådan er det ikke per definition – tag for eksempel et æble. En råvare kan jo også være meget convenient.”

Analysen fra Landbrug & Fødevarer viser, at børnefamilier bruger 40 procent mere på dagligvarer end husstande uden børn. De er dermed en attraktiv målgruppe. 

Kød, brød, ost og pasta dominerer stadig aftensmaden, men 38 procent af familierne ønsker at spise flere grøntsager, og næsten hver femte vil reducere kødforbruget. Her kan producenter spille en central rolle ved at tilbyde convenience-produkter, hvor grøntsager og plantebaserede proteiner er integreret. 

“Fødevareproducenterne skal anerkende, at der skal være en større andel af plantebaseret kost,” siger Bech-Larsen.

Volumen som nøgle til tilgængelighed

Økonomien er ifølge Bech-Larsen ikke nødvendigvis en barriere: “Hvis man kan opnå en tilstrækkelig stor volumen i efterspørgslen på sunde convenience-produkter, er de ikke nødvendigvis dyrere at producere end de usunde.” 

Tværtimod kan der ligge en langsigtet gevinst: “Når volumen kommer, kan sunde convenience-produkter måske ligefrem være billigere at producere. Erstatter man kød med planter burde det principielt blive billigere.”

Han peger på økologiske produkter som eksempel: “Det er også derfor, at økologien er blevet tilgængelig for så mange. Det har fået en stor volumen og dermed også en pris, som er til at betale for de fleste.” 

Volumen er altså ikke kun et spørgsmål om produktionseffektivitet, men også om social lighed. Først når sunde convenience-løsninger bliver en del af den brede dagligvarekultur, kan de få reel gennemslagskraft i alle dele af befolkningen. Samtidig understreger han, at adgangen ikke er lige fordelt i dag: “Der vil helt sikkert stadig være et problem i forhold til lavindkomstfamilier og forbrug af usunde convenience-produkter.”

Det sunde valg kan være det nemme valg

Convenience har længe været synonym med hurtige, men ofte usunde løsninger. Men hvis fødevareproducenter formår at koble tidsbesparelse med kvalitet og plantebaserede alternativer, kan de ændre den fortælling. 

For børnefamilierne er potentialet tydeligt: Mindre stress, mere grønt og en kost, der både gavner sundhed og klima. Spørgsmålet er ikke længere, om convenience kan være sundt, men hvem i fødevarebranchen der tør tage førertrøjen og gøre det sunde valg til det nemme valg. 

"Rent principielt kan convenience-produkter fremme sundheden i danske børnefamilier," siger Tino Bech-Larsen.