Selvom vi lever længere, lever vi ikke bedre - Her er forklaringen

Forestil dig, at du går på pension som 70-årig.

Du har glædet dig til mere frihed, rejser og tid med dem, du holder af. Men hvad nu hvis at en større del af de år bliver præget af sygdom, stress eller mistrivsel?

Det spørgsmål vender man til Sundhedspolitisk Åbningsdebat 2026.

Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser nemlig en modsætning: Danskerne lever længere end nogensinde før, men de gode leveår følger ikke med.

Siden 2010 er andelen af gode leveår faldet med omkring 2,5 procentpoint.

Det gode leveår

Men hvad er et godt leveår egentlig?

Det har Dorthe Thrige, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens enhed for national sundhedsplan og folkesundhedslov, et bud på:

“Et godt leveår er et år med godt selvvurderet helbred. Det er en subjektiv vurdering, men det kan jo være år uden sygdom, uden smerter, og det kan være en vurdering af både psykiske, fysiske og trivselsmæssige forhold.”

Mange vil måske tro, at danskerne får færre gode leveår.

Det gør vi faktisk ikke.

Vi får flere.

Problemet er, at antallet af gode leveår stiger langsommere end vores levetid. Derfor vokser forskellen mellem, hvor længe vi lever, og hvor mange af årene vi oplever med godt helbred.

Vi bliver ældre, men ikke nødvendigvis sundere

Tallene viser nemlig, at både levetiden og antallet af gode leveår stiger.

Levetiden stiger bare hurtigere.

“Vi ser ikke den samme fremgang i andelen af gode leveår, som vi ser fremgang i middellevetid. Så det betyder, at vi lever længere, men hvis det ikke er med gode leveår, så har vi jo en opgave at skulle løse som samfund.” forklarer Dorthe Thrige.

Så hvad stjæler de gode leveår?

Der findes ikke én forklaring.

Til gengæld peger Sundhedsprofilen på flere udviklinger, som bevæger sig i den forkerte retning samtidig.

En af de tydeligste er stress.

I 2010 havde omkring hver femte dansker en høj score på stressskalaen.

I dag gælder det næsten hver tredje.

Samtidig lever flere danskere med langvarig sygdom. Flere oplever søvnbesvær. Flere har svær overvægt, og flere har usunde kostvaner.

Hver for sig fortæller tallene kun en del af historien.

Sammen peger de på en befolkning, hvor flere lever længere med udfordringer, der påvirker både sundhed og trivsel.

“Det er jo mere det samlede billede, og ikke enkeltvist sundhedsvæsenet, sygdomsforekomsten eller egenomsorg, men det er summen af det hele, der har betydning for vores selvvurderede helbred.” siger Dorte Thrige.

Mere liv eller mere livskvalitet?

Når forskere taler om gode leveår, handler det ikke kun om at gøre livet længere.

Det handler også om kvaliteten af de år, vi får.

Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvor gamle danskerne bliver.

Det er også, hvor mange af årene vi kan leve med et godt helbred, høj trivsel og frihed til at gøre de ting, der giver livet værdi.