Skalle, skalle ikke: Vidner så ikke slagsmål, da de kiggede væk (eller spiste)

Næsten 2 år gammel sag kulminerer i Københavns byret onsdag d. 19. marts. 

Dommen som afsiges handler om et slagsmål der har fundet sted i Fælledparken i forbindelse med Den Peruvianske Nationaldag i 2023.
Offentliggjort Sidst opdateret

Din mor

Aldrig ved fejringen af den Peruvianske Nationaldag var det sket, at der var opstået en voldelig episode. Men vidne 1, tiltaltes fætter, beskriver, at forurettede “ikke kunne styre sig selv”. Han indskyder desuden, at der var blod, da “ham dér fik en skalle”. Vidne 1 så dog ikke skallen, men bekræfter, at det er Peruviansk kultur ikke at nævne nogens mor. 

Det er en solrig dag den dag, hvor elektrikeren fra Peru frifindes i Københavns Byret for at have nikket forurettede en skalle.  

“Jeg er ikke nervøs”, siger tiltalte afslappet og tilbagelænet over retslokalets radiator i pausen. “Jeg har ren samvittighed”. 

Chile versus Peru

Politianmeldelsen for overtrædelse af straffelovens §244 stk. 1 skete i juli 2023 i Fælledparken på Østerbro i København. Dommer annoncerer, at tiltalte risikerer at dømmes for at nikke en anden person en skalle med konsekvens af en skade på læben med krav på erstatning. I sit forsvar beskriver tiltalte en herlig fejring af Nationaldagen, hvor der blev spillet fodbold, som det er blevet de seneste 30 år. Holdene lød: Chile Vs. Peru. Forurettede var inviteret via Facebook.  

“Han svinede mig til og kaldte min mor en tæve”, forklarer tiltalte. “Det er noget af det værste, man kan sige der, hvor jeg kommer fra”.  

Efter forurettede bliver idømt straffespark, begynder han at råbe og spytte. Flere af de andre spillere blander sig, og der opstår ifølge tiltalte “en tumult”. Elektrikeren fra Peru nægter sig skyldig, idet der ingen kraft er i deres skænderi, ingen blod og ingen er nede og ligge. Tiltalte holder sine hænder roligt på sine arbejdsbukser. Anklager må forklare hvad han mener med ‘sanktioner’. 

Vidne 2 beretter først og fremmest om det Sydamerikanske “temperament”. Det mener vidnet er forklaringen på den eskalerede konflikt. Han hævder, at forurettede kom til skade, fordi forurettede var væk efter den tumultariske episode.  Dog har vidnet ikke set, at der skulle være nikket en skalle, da han skulle have en enchilada.  

Vidne 3 bekræfter, at forurettede have blod på trøjen, men at have snakket med en anden under fodboldkampen og derfor heller ikke har set skallen. Vidne 4, forurettedes mor, møder ikke op i byretten på denne skæbnens dag. 

Forurettede fik flænge i læben

Dermed er ingens øjne rettede mod tiltalte på det formodede gerningstidspunkt. Da forsvarer gennemgår anmeldelsesrapporten, pointerer hun, at forurettede ikke skulle på skadestuen. Bilag nr. 3 viser et foto af forurettede med en flænge i læben. Bilag nr. 2 viser et foto med blod på en trøje. 

Anklagen er nu angivet: Der kræves 20 dages fængsel sammenlignet med en lignende voldssag i forbindelse med en fodboldkamp fra Østre Landsret. Forsvaret lyder klart: Der kræves frifindelse, fordi der var kontakt i tumulten, men det var forurettede, som var aggressiv.  

Forsvarer uddyber: “Det var ham, der startede”. 

Da dommen falder, bryder et smil på læben over tiltalte. Han er blevet frifundet for straffelovens §244 stk 1 for vold. Ingen beviser peger på, at det var netop denne, skallen, som skulle have forårsaget forurettedes flænge i læben. Ingen vidner til stede på den Peruvianske Nationaldag kan påstå at have set selvsamme skalle. Måske fordi maden var god.

Powered by Labrador CMS