Slåskamp midt på vejen: nu falder der dom

Efter et længere retsforløb falder der dom i den treårige sag, og de involverede parter får endelig mulighed for at forholde sig til, hvad deres fremtid venter

Retten i Aarhus
Offentliggjort

En dag i april 2023 finder en trafikhændelse sted på Holmstrupgårdvej i Brabrand, som fører til en voldelig episode mellem fire parter.

I retten sidder tre ud af de fire involverede parter, som alle får lov til at udtale sig om, hvad de oplever på gerningsstedet. Hertil er tre yderligere kilder indkaldt til at vidne om deres erfaringer under hændelsen.

På de anklagedes plads sidder en 24-årig og en 26-årig, som begge er tiltalt for vold. 

I april 2023 rammer de to en forankørende bil ved et lyskryds, og i retten fremvises en video over det voldelige forløb, som dog kun viser hændelserne efter sammenstødet mellem de to biler.

Ved de to 20-åriges sammenstød med den forankørende sker der ifølge deres forklaring en optrapning i situationen, som gør, at den forankørende bakker tilbage imod de to igen. 

De to 20-årige prøver at bakke væk for at undgå yderligere sammenstød, men når det ikke i tide, hvilket resulterer i, at de rammes i siden af den forankørende.

Ifølge den 24-årige prøver vedkommende i et forsøg på at stoppe den forankørende at træde ud af det køretøj, de begge sidder i, og løbe hen til den forankørende. 

Da den 24-årige når frem til den forankørende, træder den forankørende ud af bilen, og her opstår et håndgemæng mellem de to parter.

Konflikten eskalerer

I slagsmålet mellem de to ses det på overvågningsvideoen, at den 26-årige også træder ud af køretøjet og løber hen for at stoppe konflikten mellem de to. 

Den 26-årige når at stille sig mellem de to parter, men hertil udbryder et endnu større slagsmål.

I kampens hede uddeles både slag og spark, og på videoen ses den forankørende nikke den 26-årige en skalle.

Selvom den forankørende selv bidrager til det voldelige forløb, vurderes vedkommendes medvirken ikke alvorlig nok til tiltale, og de er derfor til stede som vidne i stedet for.

Knoglebrud og buler

Voldsepisoden ender med, at de to tiltalte forlader stedet med en skadet bil og den forankørendes nummerplade.

I slutningen af videoen fremgår det, at den 26-årige flår pladen af den forankørendes bil, og i forklaringen fra de 20-årige lægges der vægt på, at det har været med det formål at kunne fremvise den forankørendes registreringsnummer til forsikringsselskabet.

Den forankørende ender på Aarhus Universitetshospital med en brækket lillefinger og hertil også et skadet køretøj.

Tvivl i retten

Igennem hele retssagen var der en del tvivl blandt de involverede parter omkring de hændelser, der faktisk var fundet sted.

Både vidnerne og de to tiltalte udtrykker i rettens åbenhed en stor utilfredshed over, hvor lang tid retssagens proces har taget, og at det netop er denne tid, som er hovedårsag til, at de har svært ved detaljeret og effektivt at kunne redegøre for deres handlinger og erindringer.

I denne sag lægges der stor vægt på brugen af det tilgængelige billede- og videomateriale, da det skildrer det objektive handlingsforløb, der efterfølger sammenstødet.

Den endelige dom

Den endelige dom lyder på henholdsvis 5000 og 8000 kroner i bøder til de to tiltalte.

Powered by Labrador CMS