Stemning på prøve: AGF’s fans kæmper i Vejlby

Hænder arbejder rutineret med at hænge bannere op på nettet bag AGF’s mål. ”Hent lige en øl til mig også!” råber en fan til sin ven, der er på vej mod baren. Kampstart er kun 15 minutter væk. En far og hans søn står med hænderne omkring hver sin fadøl, mens de ser på de fans, der hænger bannere op. Sønnen gætter højlydt på resultatet: 2-0 til AGF. Faren smiler, men svarer ikke.

Stemningstribunen på Ceres Park Vejlby er udsolgt i dag, hvor AGF møder Superligaens førerhold, FC København. De mest dedikerede fans har været her siden klokken 14 for at gøre klar til dagens tifo. Duften af grill og stadionplatter hænger i luften – men det er fadøllene, der er i højest kurs.

Stemning uden tag: Lyd og energi forsvinder

”Vi hader, vi hader, vi hader København!” råber capo Jacob Grønne i sin megafon. Tribunen råber trofast med på alle sange og tilråb, han sætter i gang ned mod FCK’s fans på modsatte endetribune. To drenge på omkring 15 år, kigger op på Grønne med store øjne, som om var han en rockstjerne. De gentager hans bevægelser og skråler med.

”Kom nu Aarhus, det var meget højere sidste uge i Parken!” forsøger Grønne, og henviser til sidste uges kamp også mod FCK på deres hjemmebane Parken på Østerbro i København.

”Ja, det er sgu da klart, det var jo en helt anden kulisse end det her...” konstaterer en fan tørt, men bliver afbrudt af Thomas Helmigs "Malaga", der strømmer ud af højtalerne. Fansene hæver deres tørklæder og synger med – dog med et par markante ændringer i teksten:

”Sov godt, Vestegnen, narkomanernes by,” svajer de i takt.

Ifølge Grønne har det været en udfordring for AGF’s fanfraktion "Samlet for Aarhus" at skabe den samme atmosfære på det midlertidige stadion. Ende tribunerne er flade, så mange ser lige ind i baghovedet på hinanden i stedet for ned på banen. Og uden tag forsvinder lyden hurtigt - modsat på det gamle Ceres Park, hvor taget var med til at indkapsle stemningen.

Fra sin platform forsøger Grønne at få gang i stemningen på tribunen. Han dirigerer fansene til at løfte bannere med ”KSDH” og ”AGF” skrevet med blokbogstaver. 

Skuffelse og sang

Dommeren fløjter kampen i gang, og et hav af røde romerlys tændes nede ved FCK’s fans.

”Det er så typisk københavnere,” lyder det fra en tydeligt irriteret AGF-fan, da den tunge lugt af røg fra romerlysene driver ned over AGF-tribunen.

Kampen bølger frem og tilbage uden store chancer. To minutter før pausen bringer FCK’s Lukas Lerager udeholdet i front. Et brøl fra FCK’s fans runger, mens nye romerlys blusser. AGF-tribunen falder i kort stilhed. En ældre fan læner sig tilbage og lukker øjnene et øjeblik. Hans mund bevæger sig, men man kan ikke høre hvad han siger.

”Kom så de hviie!” råber Grønne hurtigt i megafonen. ”Kom så de hviie!” stemmer resten af tribunen i.

Men stilheden vender tilbage flere gange i løbet af kampen. I de øjeblikke kan man næsten høre sin sidemakkers åndedrag. Stemningen eksploderer dog, da AGF halvvejs i anden halvleg udligner. Publikum holder om hinanden og hopper taktfast, og man kan mærke tribunen giver sig en smule.

Et nødvendigt skridt tilbage

Stemningsafsnittet har samme kapacitet som på Stadion Allé, men tribunerne på langsiderne er mindre. Mange fans, der holdt til på langsiderne på Stadion Allé, er nu rykket om bag målet, hvilket har ændret publikummet og stemningen markant, fortæller Grønne efter kampen:

”Det føles lidt som et skridt tilbage, men det er et nødvendigt skridt. Det er ærgerligt, for vi oplevede fremgang både målt på stemning og tilskuertal. Men det er rigtigt at prioritere pengene på renoveringen.”

Han har tydeligt kunnet mærke forskellen mellem stemningen på det gamle og det midlertidige stadion fra sin plads allerforrest på tribunen. 

Fansene holder fast

Stemningen stiger i korte ryk, når AGF nærmer sig FCK’s felt – men falder lige så hurtigt igen, når afleveringerne kikser.

Nede ved hegnet klamrer en fan sig til gelænderet med begge hænder, som om han fysisk prøver at holde fast i håbet om en sen scoring til hjemmeholdet.

Dommeren fløjter af. AGF har tabt 1-3 til FCK. Nogle fans går straks mod udgangen. Andre bliver stående, klapper og synger, da spillerne kommer ned foran tribunen for at takke dem for opbakningen.

På trods af nederlaget råber tribunen stadig – fast, trofast og stædigt:

”Jyllands hovedstad” 

”Sammen side om side” 

”Vi står stadig her” 

”Svigter aldrig jer”