Stigning i danskere der tager stilling til fremtidsfuldmagt: “Det er ren og skær fornuft”
Siden fremtidsfuldmagten blev stemt igennem i Folketinget, har lidt over en halv million sikrede fremtiden, hvis de ikke kan tage vare på sig selv.
Ingen af os ved hvad morgendagen bringer.
De færreste forestiller sig at vågne op med demens, en blodprop eller blive involveret i en alvorlig trafikulykke. Men hvem skal betale regningerne, tale med kommunen eller tage beslutninger om huset, hvis man ikke længere selv kan?
Det spørgsmål har flere danskere taget stilling til gennem en fremtidsfuldmagt.
To af dem er Finn Jensen og hans datter Lone Mortensen.
For Finn Jensen begyndte overvejelserne efter familien havde oplevet konsekvenserne af demens på tæt hold:
“Det hænger lidt sammen med, at min kone, Ingers mor, blev ramt af en vældig demens, som endte med, at hun ikke kunne kende sin mand eller sine børn”.
Antallet er kun gået én vej
Fremtidsfuldmagter blev vedtaget i Folketinget i 2016, og trådte i kraft 1. september 2017. Siden er antallet kun gået én vej.
Ifølge tal fra Tinglysning.dk havde omkring 164.000 danskere oprettet en fremtidsfuldmagt i 2025. I de første ni måneder af 2026 blev der i gennemsnit oprettet 13.938 fremtidsfuldmagter om måneden, vejet op mod 13.698 om måneden i 2025.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt giver en person mulighed for selv at vælge, hvem der skal handle på ens vegne, hvis man en dag ikke længere er i stand til det.
“En fremtidsfuldmagt er, som ordet siger, en fuldmagt for fremtiden. Hvis der skulle ske noget, og man ikke er i stand til at tage vare på sig selv, så er der et juridisk grundlag for at kunne handle på personens vegne,” siger Anne Dehn Jeppesen, jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen.
Tanken bag
For Lone Mortensen var beslutningen derfor enkel:
“Vi har desværre set eksempler på, hvor den ene ægtefælle enten er blevet dement eller har ligget i koma, og den tilbageværende ikke har kunnet tage beslutninger, fordi der manglede en fremtidsfuldmagt.”
Ifølge Anne Dehn Jeppesen er det en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk kan handle på hinandens vegne:
“Mange tror, at når man er gift, så er det ens partner, der tager over. Men sådan er det ikke.”
"Man bliver handlingslammet”
Hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, kan familien være nødt til at søge værgemål gennem Familieretshuset.
Ifølge Anne Dehn Jeppesen kan man som pårørende ikke automatisk betale regninger, håndtere lån eller kontakte sundhedsvæsenet på personens vegne:
“Man bliver handlingslammet, indtil der er et juridisk grundlag.”
Ved at udfylde en fremtidsfuldmagt har man selvbestemmelse over, hvem der skal være værge.
“Det gode råd er, at man i tide får oprettet en fremtidsfuldmagt, så man selv kan vælge, hvem der skal varetage ens forhold, hvis man bliver ude af stand til det”, fortæller hun videre.
Forvent ikke det værste, men vær forberedt
Da Finn Jensen og hans kone var i gang med processen om en fremtidsfuldmagt, spurgte de datteren Lone Mortensen, om hun ville skrive under på at blive værge, hvis der skulle ske dem begge noget:
“Bliver vi ramt begge to, så er det Lone, som vil indtræde og overtage det hele fra os.”
For ham handler det ikke om at forvente det værste, men at være forberedt.
Derfor kommer han også med en opfordring:
"Man ved jo ikke, om der en dag sker noget. Det er ren og skær fornuft at få lavet en fremtidsfuldmagt. Trygheden er der for den tilbageværendes skyld.”